Category Archives: Nyheder

Hvem vinder NBA finalen

Artiklen udvikler en begrebsliggørelse af regimer som tjener til at omskrive national adfærd og dermed forme internationale interaktioner

        Her er begrebsliggørelsen af ’regime’ udviklet ud fra den klassiske karakteristika af international politik, nemlig relationer mellem suveræne enheder, som fokuserer på selvbeskyttelse, uafhængighed til andre og

        ”In the view, states are autonomous sovereign entites that “develop their own startegies, chart their own courses, make their own decision”” (side 300)

 

        Så længe international statsadfærd skyldes ubegrænset og uafhængig beslutningstagning, er der ingen international regime.

        Et regime eksisterer, når samspillet mellem parterne ikke er ubegrænset eller ikke er baseret på selvstændig/uafhængig beslutningstagning.

        Nationale samfund er dem der oftest er ’regimes’

        ”International regimes exist when patterned state behavior results from joint rather than independet decision making” (side 301)

 

International politik er typisk karakteriseret ved selvstændig selvinteresseret beslutningstagning, og stater har ofte ingen grund til at undgå denne individualistiske adfærd. Når hver stat opnår sit mest foretrukne resultat ved selv at træffe uafhængige beslutninger, så er der ikke behov for et regime. (figur 1)
–                         

        Aktør A foretrækker A1 uanset om Aktør B foretrækker B1 eller B2

        Aktør B foretrækker B1 uanset hvad Aktør A foretrækker

→ A1,B1 er et ligevægts outcome = begge aktører er tilfredse

        Begge aktører vælger ud fra hvad der er mest optimalt for dem selv, og der er ingen konflikt  der er ikke et behov for et regime

 

Der er heller ikke behov for et regime, når begge aktører deler det mest foretrukne outcome. (figur 2)
–                         

        Aktør A foretrækker A1, men kun hvis B vælger B1, og B foretrækker kun B1, hvis A vælger A1
→ A1 og B1 er ligevægts outcomet, begge er tilfredse

        Der er dog også en anden mulighed for ligevægt i dette tilfælde, hvis man som aktør ønsker at gå efter minimum outcomet

        Aktør A vil vælge A2, og aktør B vil vælge B2, for derigennem at sikre, at de vil undgå the værste outcome

        Men hvis begge aktører er bevidste om deres præferencer, så vi vil vælge første situation

        Igen, her er der ikke behov for et regime, da begge er enige i det mest foretrukne outcome

 

En situation hvor den ene aktør forurettes
–                         

        Ligevægts outcomet er her til aktør A’s mest foretrukne outcome og kun til aktør B’s tredje mest foretrukne outcome

 

 

Når en uafhængig beslutningstagning fører til et ligevægts outcome som er ’Pareto deficient’, hvilket er et outcome hvor begge aktører ønskede et outcome til at være ligevægt  prisoners dilemma
–                         

        Begge aktører foretrækker A1,B1 fremfor A2,B2, men det foretrukne A1,B1 outcome er ikke muligt, for så skulle begge undgå deres dominerende strategi

 

Regimer kan også tilvejebringe løsninger i situationer med dilemma af fælles ’aversions’ (utilbøjelighed). Hvor aktørerne er fanget i et dilemma hvor begge gerne vil undgå det specifikke outcome
–                         

        Ingen af aktørerne har en dominerende strategi, og ingen foretrækker et specifikt outcome – der er to outcomes som begge vil være tilfredse med, og der er to outcomes som begge vil undgå

        Men det kræver koordination, således de ikke ender op i et outcome, hvor begge ikke ønsker

 

Men der er også situationer hvor begge er enige om det mindst ønsket outcome, men hvor der er uenighed om det mest ønsket outcome
–                         

        Der er her to ligevægts situationer: A1,B2 og A2,B1

        Aktør A foretrækker A1,B2

        Aktør B foretrækker A2,B1

        Her kan koordination ske via to måder, hvilket sker ved hjælp af et regime

        En ”fairness doctrine” skulle gerne sikre, at alle aktører fik deres mest foretrukne ligevægt halvdelen af tiden

 

På forelæsningen nævnes der også n oget med gentagne spil (tit for tat), og om hvordan samarbejde er muligt ift. at opnå ligevægt ved et ukendt antal gentagne spil.

Hele den del med spilteori hører ind under Rational Institutionalisme, hvor der er fokus på selvmaksimering

        Her kan internationale organisationer og regimer fordre samarbejde ved gentagne interaktioner

Men indenfor sociologisk institutionalisme menes der, at samarbejde kan være en norm

        De fokuserer på overtagelse fremfor individuel maksimering

Sådan lærer en hvid mand at dunke

Andet at fremhæve fra teksten

Man kan bruge spil-teori til at analysere hvordan domstolen vil reagere. Figurer illustrere hvordan ’spillet’ vil blive udført. Eksempel med US Supreme Court system. (s. 305 (nederst) – 307 (øverst))

 

Retninger

Forfatteren påpeger at tidligere specialister inden for juridisk politik har funderet deres teori på rational choice institutionalisme (se fodnote 3)

Denne teori er også inden for rational choice institutionalisme

F11: Why do states create international institutions? + Establishing international security cooperation (Mette)

Keohane, R.O. (2011): ”After hegemony: Cooperation and discord in the world political economy”

Har sit hovedargument fra Institutionalismen og dens tradition

–        Argumenterer for at samarbejde under nogle forhold kan udvikle sig på grundlag af komplementære interesser, og at institutioner påvirker de samarbejdsmønstre som opstår

–        Keohane har en bred forståelse af institutioner

 

Realisme, institutionalisme og samarbejde

–        Realister:

–        Alliancesamarbejde kan forklares som et resultat af ’balance of power’

–        Hvis international politik var ’a state of war’ da ville industrialiserede mønstre af samarbejde for et fælles formål ikke eksistere, bortset fra store kampe om magt

–        ’State of war’: ”a competition of units in the kind af state of nature that knows no restraints other than those which the changing necessities of the game and the shallow conveniences of the players impose” (side 292)

→ fordampningen af magt burde have undergravet evnen for nogen til at skabe orden

–        Det eneste tidspunkt det giver mening at opretholde og skabe institutioner ude fra et rationalet institutionalistisk synspunkt er når dens fordele overgår dens bekostninger. Det vil altså betyde at oprettelsen af institutioner er på baggrund af at komme det kollektive handlingsproblem i møde.

–        Maksimerende ift. egen velfærd

–        Institutionalister:

–        Samarbejde er essentielt i en verden med økonomiske interdependens

–        Argumenterer for, at fælles økonomiske interesser skaber efterspørgsel på internationale institutioner og regler

–        Tolker de liberale internationale aftaler for handel, international økonomi som en respons af behovet for policy-samarbejde grundet interdependens

→ det stigende behov for samarbejde, som er skabt af interdependens, bør lede til mere samarbejde

New Institutional Economics

–        Definition af ’international regimes’ (internationale institutioner): (side 293)

–        Indebærer regler, normer, principper og beslutningsprocesser

–        Hvad de internationale institutioner kan bidrage med:

–        Hjælper med at organisere forhold som er gensidige fordelagtige

–        Ændrer omkostningerne ved transaktion

–        Transaktionsomkostninger er:

–        Undersøgelse/forskning

–        Forhandlinger

–        Håndhævelse og kontrol (f.eks. retssager og sanktioner)

–        Prisoners Dilemma

–        Internationale institutioner mindsker transaktionsomkostningerne, og derved får vi lettere internationale aftale

–        Problem ved asymmetrisk information

–        Ikke alle har nødvendigvis fuld information – nogle har måske mere end andre

–        Er der en viden om, at nogle har mere viden end andre, så kan det udnyttes ved manipulation i forbindelse med at få en aftale på plads  underminerer samarbejde

–        Institutioner kan også inddrage internationale organisationer, som kan komme med yderligere viden

–        Ved at opgradere det generelle informationsniveau, opnås en mindsket usikkerhed

–        Moral Hazard

–        Når en aktør ubemærket ændre adfærd

–        F.eks. ved forsikring

–        Hvis man ved, at man er forsikret, så øger det risikoen

–        Som medlem af en institution opfører man sig måske anderledes

–        Nogle aktører er måske uansvarlige

–        ’Self-selection’: i nogle aktiviteter har nogle stater, f.eks. små stater, ikke meget at bidrage med, men de har et stort ønske om at deltage grundet nogle gevinster. Derfor kræver det nogle store stater, som vil tage omkostningerne ved aktiviteten

–        Er et aspekt i forbindelse med ’public goods’ og free-riding

→  internationale institutioner kan fremme samarbejde ved at reducere usikkerhed

→ er nyttige for stater og regeringer

Begrænset rationalitet og redefinition af ’self-interest’

–        Beslutningstagere er i praksis underlagt begrænsninger på deres egen kognitive evner, helt bortset fra de usikkerheder, der er forbundet med deres omgivelser

–        De teorier der indeholder begrænsninger af aktører kapacitet i informationsprocessen, kaldes ’theories of bounded rationality’ (Herbert Simon)

–        En teori der stiller sig i modsætning til neoklassiske teorier

 

–        Man har ikke evne til at anvende al den information som måske er muligt

–        Herbert Simon

–        ”people ’satisfice ’ rather than maximize. That is, they economize on information by searching only until they find a course of action that falls above a satisfactory level -theor ’aspiration level’” (side 302)

–        Og det samme gør organisationer

Første indlæg om dansk basketball

Hix & Høyland, kap. 4 (og forelæsning)

Teksten kort (hvad handler den i grove træk om? Hvorfor er det spændende/relevant?)

Juridisk politik i EU. Introducerer kapitlet ved at pointere, at traktater, lovgivning, etc. er ukomplette kontrakter – de bliver først komplette når de bliver håndhævet af en domstol. Domstolene kan bruge deres juridiske diskretion til at forme policy outcomet, hvilket kan være et outcome væk fra den oprindelige intention. (Hix & Høyland, 2011: 75)

Juridisk politik = kampen mellem beslutningstagernes intention med en policy og domstolenes diskretion. (ibid)

 

Information

Formål: skal sikre, at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-lande, og at lande og EU-institutioner overholder reglerne (fra EU’s hjemmeside)

 

Består af:

–        28 dommere:

–        Nominerede af medlemsstater og valg af Europæiske Råd

–        Valgt for 6 år ad gangen med udskift af halvdelen hvert 3. år

–        11 generaladvokater

–        6 permanente fra de 6 største medlemslande

–        5 roterende

–        Præsident: valg af og i blandt dommerne

–        Fire typer af kamre: hele domstolen, grand chamber (11 dommere), kammer m. 3 dommere, kammer m. 5 dommere (Hix & Høyland: 80-81):

–        Det er ikke længere hele domstolen der møder op i retten. Efter Nice traktaten er det i højere grad grand chamber (10-15%), kammer m. 3 dommere (35%) og kammer med 5. dommere (50%).

 

Niveauer af love i EU

Primær:

–        EU’s konstitution dannet af tre traktater: Treaty of European Union, Treaty of the Functioning of the European Union og Lisabon traktaten

Sekundær:

–        EU-lovgivning implementerer traktaterne. 3 typer: direktiver, regulering, beslutning.

Tertiær:

–        Implementering af EU-lovgivning. Delegated acts: er mere politiske; Implementing acts: er mere teknisk.

 

ECJ (Europæisk domstol) har en bestem rolle ift. love i EU:

–        Domstolen er en konstitutionel domstol

–        EU’s konstitutioner er traktaterne, dvs. den primære lov

–        Domstolen evaluerer sekundær og tertiær lov (med traktaterne for øje)

–        Kontrol: Sørger for at EU-institutioner og nationale regeringer overholder deres forpligtigelser inden for traktaterne.

 

Overtrædelsesprocedure (infringement procedure):

 

 

Definitioner:

Domstolens diskretion (court discretion) = når en domstol tager en beslutning/dømmer uden nogen forudgående juridiske retningslinjer. Dvs. at domstolen handler ud fra egen vurdering af en sag. Diskretionen kan derfor være et middel for domstolen til at trække en beslutning i egen politisk retning (egen definition)