Til dig der elsker sport i fjernsynet

Danskerne elsker generelt at se sport i fjernsynet, og heldigvis er vi danskere ret forkælet, da vi har mange atleter på højt niveau, som er værd at følge.

Er du en af de mange som elsker at følge de danske sportsstjerner på skærmen, så kan vi denne guide, som hurtigt giver et overblik over hvad der vises af sport på tv løbende, og på hvilke kanaler det kan ses.

Populære danske sportsstjerner du skal holde øje med på TV

Badminton

Danmark har haft en tradition for at skabe spillere der kan klare sig i den internationale top. Tidligere med navne som Morten frost, Poul-Erik Høyer, Peter Gade, og nu med Anders Antonsen og Viktor Axelsen som de helt store stjerner.

På damesiden har Camilla Martin været en stor stjerne tidligere og nu er Mia Blichfeldt den med størst potentiale. Tv2 viser flere af de store turneringer såsom All England og lignende.

Håndbold

Det danske herrelandshold har flere gange udmærket sig, og med to verdensmesterskaber i træk, så besidder Danmarks landshold nogle af sportens allerbedste. Her kan nævnes Niklas Landin og ikke mindst Mikkel Hansen som er blandt de bedste i verden og fanenes favoritter. Fra 2022 kan Mikkel Hansen i øvrigt ses i den danske liga igen, da han her tiltræder Aalborg Håndbold.

De danske håndboldlandshold og den danske håndboldliga kan følges på TV2 og deres kanaler.

Tennis

Med Caroline Wozniacki fik Danmark den første store internationale tennisstjerne. Efter hendes stop i 2020 er der dog opstået lidt af et tomrum, men dette varer nok ikke længe. Bl.a. er den unge Clara Touson værd at følge, hun er på vej op af verdensranglisten, og har potentiale til at blive en del af de allerbedste i verden.

På herresiden ser det også godt ud. Her er Holger Rune en coming-man, som har vist lovende takter, og som ifølge flere eksperter kan blive en af verdens bedste på sigt.

Fodbold

Mange husker det danske fodboldlandshold fra 80’erne med Sepp Piontek som cheftræner. De spillede en flot omgang fodbold og havde stjerner som Preben Elkjær og Michael Laudrup. Siden da er landsholdet altid blevet sammenlignet med dette hold.

I dag er det danske landsholds potentiale enormt, og med Kasper Hjulmand som ny træner er forhåbningerne om et flot spillende landshold stigende. Med store stjerner som Christian Eriksen i Inter, Kasper Schmeichel i Leicester, Martin Braithwaite i Barcelona og mange og rigtig mange andre danskere i de bedste klubber rundt i Europa, har vi nærmest ikke haft en bedre masse af spillere.

Heldigvis vises stort set alle kampe fra de bedste europæiske ligaer på tv. Skal du se dem så kræver det et abonnement hos Viaplay og Dplay.

Har du ikke mulighed for at se alle kampe, så er et alternativ at følge diverse fodboldkampe via livescore, det kan du f.eks. her.

Det er ret imponerende at Danmark som et lille land, har så mange store stjerner som er værd at følge, og fremtiden ser bestemt lys ud, så det gælder bare om at tænde for fjernsynet og sidde klar til at blive underholdt.