Category Archives: Nyheder

Sexdockan tar över världen

 

Kanske har du redan hört. Sexdockan är idag på populär att man ibland oroas över konsekvenserna som det kan bringa med sig. En sexdocka blir allt vanligare, och då i synnerhet i manliga singelhushålls hem och vardag. En sexdocka är å andra sidan ett mycket bra alternativ för den som av olika anledningar inte har möjlighet att träffa mänskliga partners, eller kanske inte heller är så sugen på det. Riktiga partners ställer ju krav på engagemang och en pojkvän eller flickvän liksom sambos och äkta hälfter är tidskrävande i en tid som idag, då tiden ofta inte räcker till. En sexdocka säkrar med andra ord ditt fortsatta sexliv, och gör det möjligt att uppfylla dina allra hetaste och galnaste fantasier i verkligheten, utan dömande blickar.

 

Sexdocka och andra leksaker för sexiga stunder

 

Kanske tycker du redan nu att det verkar spännande att använda dig utav en sexdocka. Det fungerar utmärkt även om man redan är i ett förhållande. Inte skulle man kunna kalla det för att vara otrogen, men visst kan det vara bra att diskutera det hela med din partner i förväg för att slippa överraskningar. När du känner för att ha en sexig stund för dig själv, nästan, är det bara att ta fram din sexdocka som du kan behandla precis som du vill. Det är ju en docka trots allt, vilket gör att nivån på kul är helt gränslöst och prestationen är helt upp till dig. Många blir så fästa vid sin docka att man spenderar mycket av sin fritid tillsammans med den. Du kan exempelvis ha sällskap av en sexdocka när du äter din middag, din frukost och kan då i samma veva klä upp den, varför inte sexigt, vid tillfällen som en partner aldrig hade gått med på det. Vad sägs som att exempelvis vara i sina bästa kläder redan vid frukost så att du kan sukta efter eftermiddagen under hela din jobbdag?

 

Man introducerar dildo för män

 

Kanske har du inte tänkt på det, men visst funkar dildon lika bra till att användas för män. Dock kan det vara skönt att ha en som är speciellt anpassad för just män då saker och ting kan skilja sig. En dildo för män är definitivt på modet, även om vi sällan läser om det i någon tidning eller liknande. Faktum är att fler och fler män väljer att tillfredsställa sig själva i takt med att behovet uppstår, och då är dildon det perfekta verktyget för att nå djup och full orgasm som du aldrig upplevt den förr. Vad du sedan kan göra är att använda den tillsammans med din sexpartner för att bringa något nytt till ert gemensamma sexliv. Det hjälper er att komma närmare varandra, samtidigt som att bli penetrerad av en dildo och att en dildo för män försätter dig i en underlägsen ställning tar dig till nya insikter om dig själv. Missa inte upplevelser som får dig att känna dig levande fullt ut!

 

Når du er i akut pengenød

Kreditkort og penge i baglomme

Nogle gange kan det bare være nærmest umuligt at se en vej ud af en økonomisk katastrofe. Der kan være mange grunde til, at du er havnet i sådan en situation, og det kan være så godt som håbløst at finde vejen ud igen.

Hvis alt andet glipper, så kan en løsning være at tage et forbrugslån.

Hvad er et forbrugslån

Det er et samlet overbegreb, der dækker over forskellige lånetyper, der alle giver låneren mulighed for at låne nogle penge til forbrug. Ordet forbrug er meget bredt formuleret, og det kan dække over stort set hvad som helst.

Lånet kan være stort eller småt. Hvis der for eksempel er tale om et online lån, så er det lån, som du meget nemt og meget hurtigt kan tage. Og pengene kommer hurtigt ind at så på din konto.

Hvad kan man låne til?

Der er ingen faste regler for, hvad de lånte penge skal bruges til. Det styrer du selv. Det kan være til ting, til oplevelser, til regninger, til forbedring af din bolig -eller hvad du selv mener, du har brug for penge til.

Der er ingen, der stiller spørgsmål til formålet med lånet, så du behøver slet ikke at forklare eller undskylde.

Inden du tager et forbrugslån

Det er så nemt som ingenting at tage et lån på nettet. Det, der kan være lidt svært i den forbindelse, er at gennemskue, hvad det så kommer til at koste dig i den sidste ende. Der er nemlig forskellige ting, du skal se efter for at kunne regne det ud.

Du kan læse alt, hvad der er værd at vide om forskellig typer af lån hos Finansieret.dk. Også forbrugslån. Bliver du klogere på det, forstår du begreberne bedre, og du forstår bedre, hvad det er for nogle ting, du skal være særligt opmærksom på.

Så er du så godt klædt på i forhold til at forstå, hvordan et lån er skruet sammen og dermed, hvad et specifikt lån kommer til at koste dig i gebyrer og renter. Det er rart ikke at blive negativt overrasket over det. Især hvis økonomien i forvejen er stram, er det en ekstra bet at skulle betale for meget for et lån.

Hvilke udgifter er der ved et lån?

Det koster altid noget at tage et lån. Det er jo netop det, som låneudbydere har sig overskud af. De udgifter, der kan være i forbindelse med et lån, kan for eksempel være: Oprettelsesgebyr og renter. Desuden bør du være opmærksom på at tjekker, hvor meget du samlet set kommer til at betale tilbage på lånet.

Disse udgifter skal du medregne, når du vurderer prisen for lånet.

Et forbrugslån kan hjælpe dig ud af en akut pengenød, du skal bare være klar over, at alt har en pris.

Hvad kommer det så til at koste?

Det kan ikke besvares entydigt. Alle lån er forskellige. Dels har forskellige låneudbydere forskellige vilkår, og dels kan der være forskelle fra lån til lån.

Det kan variere meget, hvad et lån kommer til at koste. Men som en tommelfingerregel kan man sige, at et mindre lån, der bliver betalt hurtigt tilbage, er billigere end et lån, der er større, og som bliver betalt tilbage over en længere periode.

Hvis du ikke vil eller kan tage et lån, så kan du også søge om hjælp hos det offentlige.

Effektiv tør-roning

Robåd på land

Det lyder måske som lidt af en joke, men det er faktisk muligt at træne både seriøst og effektivt ved at ro på land. Det foregår selvfølgelig på en romaskine. Den kan nemlig gøre det ud for en god og effektiv træningsmaskine, som du oven i købet kan have stående derhjemme på stuegulvet.

Er en hjemme-romaskine nu også effektiv nok?

Det må man sige ja til. Især hvis du investerer i en romaskine, der er af en vis kvalitet, så vil du bestemt kunne træne temmelig effektivt på sådan en.

Romaskinen skal naturligvis være solid, så den kan holde til de kraftige bevægelser, som den udsættes for. Desuden skal den være så driftssikker, at den også er god og velfungerende efter længere tids brug.

Derudover skal den gerne have flere funktioner, som kan gøre din træning mere udfordrende. Den skal gerne have flere træningsprogrammer og flere modstandsniveauer. Det gør, at din træning kan varieres, og at du stadig kan gøre fremskridt træningsmæssigt, når du er kommet godt op i niveau.

Find en god romaskine

Vil du gerne sikre dig, at du nu også kan finde en god romaskine af høj kvalitet, så kunne du tjekke denne side og blive meget klogere på, hvad det er for kriterier, du bør lægge vægt på, når du skal vælge en god romaskine.

På den længere bane bliver du mere tilfreds med en maskine, der lever op til kravet om at være af god kvalitet.

God motion

En romaskine vil kunne give dig en bedre kondition og en stærkere krop. Da den træner de fleste muskelgrupper i kroppen, så kan den betragtes som en glimrende allround motionsmaskine.

Træner du regelmæssigt, så vil du snart kunne mærke dens effekt. Om du så udelukkende motionerer på romaskinen, eller du bruger den som et supplement til din øvrige træning, så vil din træning blive mere intensiveret og målrettet.

Træn regelmæssigt

Når du har en romaskine stående derhjemme, så har du en alletiders mulighed for at træne, når du har tid og lyst til det. Det er bare at sætte dig i maskinen og ro dig en tur, når det lige passer ind.

Du skal helst træne hver eller hver anden dag, for at det skal være så effektivt som muligt. Det er godt, hvis du får udviklet en god rutine. Så er der størst chance for, at du får det gjort regelmæssigt.

Regelmæssig træning er mest effektivt.

Sæt romaskinen et strategisk rigtigt sted

Er der en vis risiko for, at du efter en tid mister interessen for maskinen, eller du glemmer at træne for tit, så må du forsøge at manipulere dig selv til at få det gjort.

Dels kan du sørge for at træne på det sammen tidspunkt hver dag, så er det nemmere at få oparbejdet en god vane.

Dels kan du sørge for, at romaskinen kommer til at stå et sted, hvor du ikke kan undgå at blive konfronteret med den. Er du nærmest ved at falde over den, eller står den lige foran fjernsynet, så vil du måske lettere kunne komme op på den.

Ellers må du udtænke andre skumle planer, der lokker dig til at bruge din romaskine.

Lebron James træningsrutiner

Teksten kort:

Teksten præsenterer neofunktionalismen som integrationsteori. Teorien forklarer hvordan integration fører til mere integration gennem spillover effekter. Applicering af sociologisk/historisk institutionalisme.

 

Central(e) variable:

Integration er en proces, ikke et outcome. Integration afføder gennem spillover effekterne yderligere integration.

 

Definition

Integration defineres som en proces frem for et outcome, og involverer etableringen og udvidelsen af regionale institutioner.

–        Haas (1958): ”the process whereby political actors in several distinct national settings are persuaded to shift their loyalties, expectations and political activities towards a new centre, whose institutions possess or demand jurisdiction over the pre-existing national states. The end result of a process of political integration is a new political community, superimposed over the pre-existing one.”

–        Lindberg (1963): “ (1)The process whereby nations forego the desire and ability to conduct foreign and domestic policies independently of each other, seeking instead to make joint decisions or to delegate the decision-making process to new central organs; and (2) the process whereby political actors in several distinct settings are persuaded to shift their expectations and political activities to a new centre.”

 

Central påstand:

Integration er en proces, som ikke kan studeres som isolerede events. Regional integration er karakteriseret af multiple, diverse og forandrende aktører, som ikke er begrænset af deres nationale politiske sfære, men interagerer også og bygger koalitioner på tværs af nationale grænser. ’The Community’ opfattes primært som ’a creature of elites’ med en eftergivende konsensus som favoriserer mere integration.

Fem antagelser om ’the driving forces’:

1)    Rationelle og selvinteresserede aktører, som har kapaciteten til at lære og ændre deres præferencer (lære fra nytten, der opnås gennem integration). Nationale og supranationale eliter anerkender begrænsningen af nationale løsninger, hvorfor forventninger og aktiviteter samles i et nyt centrum (supranationalt forum/institutioner)

2)   Når institutioner er etableret, kan de ’take on a lige of their own’ og undslippe skabernes kontrol. Regionale institutioner er interesseret i at øge magt, hvorfor dets
aktører forsøger at øge integration ved at påvirke regeringernes opfattelser og
dermed nationale interesser

3)    Marginale justeringer drives af uintenderede konsekvenser fra tidligere valg/integration

4)    Integration er et positive-sum game

5)    Funktionel interdependens, som er et produkt af integrationen, fremmer yderligere
integration. Tidligere antagelse om, at dybere integration skete ’automatisk’

 

Mekanismerne:

Integrationen styres af funktionelle, politiske og kultiverede spillover effekter.

Funktionel spillover

”[…] the integration of one sector at the regional level is only practicable in combination with the integration of other sectors, as problems arising from the functional integration of one task can only be solved by integrating yet more tasks.” (s. 49)

Politisk spillover

”National elites had to come to perceive that problems of substantial interest could not be effectively addressed at the domestic level, not least because of the above-mentioned functional-economic logic.” (s. 49)

=> nationale eliter lærer igennem integrationen, hvorved deres forventninger, politiske aktiviteter (og ifølge Haas deres loyalitet) flyttes til et nyt europæisk centrum à  udformning af en ny transnational elite. Lindberg fokuserer her på socialiseringsprocesser, som fordrer konsensus.

Kultiveret spillover

Supranationale institutioner og dets agenter har en præference for mere magt, hvilket opnås gennem yderligere integration (= nationale staters delegering af suverænitet). I europæisk kontekst ses Kommissionen som hovedaktøren bag kultivering.

”[…] it occupies a privileged position of centrality and authority, enabling it not only to direct the dynamics of relations among states but also the relations of interest groups within each state. According to Lindberg(1963: 71), the Commission’s cultivation of contacts with national civil servants and interest groups would in time lead to the Commission’s progressive ‘informal co-optation’ of member states’ national elites to help realise its European objectives.” (s. 50)

=> Besidder fordel, idet de har mulighed for dagsordensfastsættelse. Har derudover mere information end de nationale regeringer, hvilket de kan udnytte til deres fordel i forhold til vejledning af nationale stater.

 

Kausalmodel

Funktionel spillover                                    Politisk spillover                       Kultiveret spillover

 

Centrale argument

De ovenfor uddybede mekanismer favoriserer en dybere integration. Dermed afføder integration mere integration.

 

Empiriske fund:

God til at forklare graduale og marginale justeringer af integrationen, samt hvorfor man kan forvente dybere integration.

 

Kritik:

–        Neofunktionalisme formår ikke at forklare, hvordan og hvorfor integrationen startede, men kun hvorfor den fortsætter. Derudover får den heller ikke sat en grænse for, hvorfor integrationen stopper => bør vi forvente en integration til en Europæisk føderation?

–        Neofunktionalisme tager sit udgangspunkt i endogene faktorer, men får dermed ikke besvaret, hvordan eksogene faktorer såsom den økonomiske krise påvirker integrationen.

–        Teorien får ikke forklaret indenrigsaktørers betydning for integration. Er det virkeligt supranationale eliter, som styrer det hele?

 

Holdtime tekster
  • Schimmelfennig, F. (2015) ‘Liberal intergovernmentalism and the euro area crisis’, Journal of European Public Policy, 22(2): 177-192.
  • Niemann, A. & Ioannou, D. (2015) ‘European economic integration in times of crisis: a case of neofunctionalism?’, Journal of European Public Policy, 22(2): 196-215.

Hvem vinder NBA finalen

Artiklen udvikler en begrebsliggørelse af regimer som tjener til at omskrive national adfærd og dermed forme internationale interaktioner

        Her er begrebsliggørelsen af ’regime’ udviklet ud fra den klassiske karakteristika af international politik, nemlig relationer mellem suveræne enheder, som fokuserer på selvbeskyttelse, uafhængighed til andre og

        ”In the view, states are autonomous sovereign entites that “develop their own startegies, chart their own courses, make their own decision”” (side 300)

 

        Så længe international statsadfærd skyldes ubegrænset og uafhængig beslutningstagning, er der ingen international regime.

        Et regime eksisterer, når samspillet mellem parterne ikke er ubegrænset eller ikke er baseret på selvstændig/uafhængig beslutningstagning.

        Nationale samfund er dem der oftest er ’regimes’

        ”International regimes exist when patterned state behavior results from joint rather than independet decision making” (side 301)

 

International politik er typisk karakteriseret ved selvstændig selvinteresseret beslutningstagning, og stater har ofte ingen grund til at undgå denne individualistiske adfærd. Når hver stat opnår sit mest foretrukne resultat ved selv at træffe uafhængige beslutninger, så er der ikke behov for et regime. (figur 1)
–                         

        Aktør A foretrækker A1 uanset om Aktør B foretrækker B1 eller B2

        Aktør B foretrækker B1 uanset hvad Aktør A foretrækker

→ A1,B1 er et ligevægts outcome = begge aktører er tilfredse

        Begge aktører vælger ud fra hvad der er mest optimalt for dem selv, og der er ingen konflikt  der er ikke et behov for et regime

 

Der er heller ikke behov for et regime, når begge aktører deler det mest foretrukne outcome. (figur 2)
–                         

        Aktør A foretrækker A1, men kun hvis B vælger B1, og B foretrækker kun B1, hvis A vælger A1
→ A1 og B1 er ligevægts outcomet, begge er tilfredse

        Der er dog også en anden mulighed for ligevægt i dette tilfælde, hvis man som aktør ønsker at gå efter minimum outcomet

        Aktør A vil vælge A2, og aktør B vil vælge B2, for derigennem at sikre, at de vil undgå the værste outcome

        Men hvis begge aktører er bevidste om deres præferencer, så vi vil vælge første situation

        Igen, her er der ikke behov for et regime, da begge er enige i det mest foretrukne outcome

 

En situation hvor den ene aktør forurettes
–                         

        Ligevægts outcomet er her til aktør A’s mest foretrukne outcome og kun til aktør B’s tredje mest foretrukne outcome

 

 

Når en uafhængig beslutningstagning fører til et ligevægts outcome som er ’Pareto deficient’, hvilket er et outcome hvor begge aktører ønskede et outcome til at være ligevægt  prisoners dilemma
–                         

        Begge aktører foretrækker A1,B1 fremfor A2,B2, men det foretrukne A1,B1 outcome er ikke muligt, for så skulle begge undgå deres dominerende strategi

 

Regimer kan også tilvejebringe løsninger i situationer med dilemma af fælles ’aversions’ (utilbøjelighed). Hvor aktørerne er fanget i et dilemma hvor begge gerne vil undgå det specifikke outcome
–                         

        Ingen af aktørerne har en dominerende strategi, og ingen foretrækker et specifikt outcome – der er to outcomes som begge vil være tilfredse med, og der er to outcomes som begge vil undgå

        Men det kræver koordination, således de ikke ender op i et outcome, hvor begge ikke ønsker

 

Men der er også situationer hvor begge er enige om det mindst ønsket outcome, men hvor der er uenighed om det mest ønsket outcome
–                         

        Der er her to ligevægts situationer: A1,B2 og A2,B1

        Aktør A foretrækker A1,B2

        Aktør B foretrækker A2,B1

        Her kan koordination ske via to måder, hvilket sker ved hjælp af et regime

        En ”fairness doctrine” skulle gerne sikre, at alle aktører fik deres mest foretrukne ligevægt halvdelen af tiden

 

På forelæsningen nævnes der også n oget med gentagne spil (tit for tat), og om hvordan samarbejde er muligt ift. at opnå ligevægt ved et ukendt antal gentagne spil.

Hele den del med spilteori hører ind under Rational Institutionalisme, hvor der er fokus på selvmaksimering

        Her kan internationale organisationer og regimer fordre samarbejde ved gentagne interaktioner

Men indenfor sociologisk institutionalisme menes der, at samarbejde kan være en norm

        De fokuserer på overtagelse fremfor individuel maksimering

Sådan lærer en hvid mand at dunke

Andet at fremhæve fra teksten

Man kan bruge spil-teori til at analysere hvordan domstolen vil reagere. Figurer illustrere hvordan ’spillet’ vil blive udført. Eksempel med US Supreme Court system. (s. 305 (nederst) – 307 (øverst))

 

Retninger

Forfatteren påpeger at tidligere specialister inden for juridisk politik har funderet deres teori på rational choice institutionalisme (se fodnote 3)

Denne teori er også inden for rational choice institutionalisme

F11: Why do states create international institutions? + Establishing international security cooperation (Mette)

Keohane, R.O. (2011): ”After hegemony: Cooperation and discord in the world political economy”

Har sit hovedargument fra Institutionalismen og dens tradition

–        Argumenterer for at samarbejde under nogle forhold kan udvikle sig på grundlag af komplementære interesser, og at institutioner påvirker de samarbejdsmønstre som opstår

–        Keohane har en bred forståelse af institutioner

 

Realisme, institutionalisme og samarbejde

–        Realister:

–        Alliancesamarbejde kan forklares som et resultat af ’balance of power’

–        Hvis international politik var ’a state of war’ da ville industrialiserede mønstre af samarbejde for et fælles formål ikke eksistere, bortset fra store kampe om magt

–        ’State of war’: ”a competition of units in the kind af state of nature that knows no restraints other than those which the changing necessities of the game and the shallow conveniences of the players impose” (side 292)

→ fordampningen af magt burde have undergravet evnen for nogen til at skabe orden

–        Det eneste tidspunkt det giver mening at opretholde og skabe institutioner ude fra et rationalet institutionalistisk synspunkt er når dens fordele overgår dens bekostninger. Det vil altså betyde at oprettelsen af institutioner er på baggrund af at komme det kollektive handlingsproblem i møde.

–        Maksimerende ift. egen velfærd

–        Institutionalister:

–        Samarbejde er essentielt i en verden med økonomiske interdependens

–        Argumenterer for, at fælles økonomiske interesser skaber efterspørgsel på internationale institutioner og regler

–        Tolker de liberale internationale aftaler for handel, international økonomi som en respons af behovet for policy-samarbejde grundet interdependens

→ det stigende behov for samarbejde, som er skabt af interdependens, bør lede til mere samarbejde

New Institutional Economics

–        Definition af ’international regimes’ (internationale institutioner): (side 293)

–        Indebærer regler, normer, principper og beslutningsprocesser

–        Hvad de internationale institutioner kan bidrage med:

–        Hjælper med at organisere forhold som er gensidige fordelagtige

–        Ændrer omkostningerne ved transaktion

–        Transaktionsomkostninger er:

–        Undersøgelse/forskning

–        Forhandlinger

–        Håndhævelse og kontrol (f.eks. retssager og sanktioner)

–        Prisoners Dilemma

–        Internationale institutioner mindsker transaktionsomkostningerne, og derved får vi lettere internationale aftale

–        Problem ved asymmetrisk information

–        Ikke alle har nødvendigvis fuld information – nogle har måske mere end andre

–        Er der en viden om, at nogle har mere viden end andre, så kan det udnyttes ved manipulation i forbindelse med at få en aftale på plads  underminerer samarbejde

–        Institutioner kan også inddrage internationale organisationer, som kan komme med yderligere viden

–        Ved at opgradere det generelle informationsniveau, opnås en mindsket usikkerhed

–        Moral Hazard

–        Når en aktør ubemærket ændre adfærd

–        F.eks. ved forsikring

–        Hvis man ved, at man er forsikret, så øger det risikoen

–        Som medlem af en institution opfører man sig måske anderledes

–        Nogle aktører er måske uansvarlige

–        ’Self-selection’: i nogle aktiviteter har nogle stater, f.eks. små stater, ikke meget at bidrage med, men de har et stort ønske om at deltage grundet nogle gevinster. Derfor kræver det nogle store stater, som vil tage omkostningerne ved aktiviteten

–        Er et aspekt i forbindelse med ’public goods’ og free-riding

→  internationale institutioner kan fremme samarbejde ved at reducere usikkerhed

→ er nyttige for stater og regeringer

Begrænset rationalitet og redefinition af ’self-interest’

–        Beslutningstagere er i praksis underlagt begrænsninger på deres egen kognitive evner, helt bortset fra de usikkerheder, der er forbundet med deres omgivelser

–        De teorier der indeholder begrænsninger af aktører kapacitet i informationsprocessen, kaldes ’theories of bounded rationality’ (Herbert Simon)

–        En teori der stiller sig i modsætning til neoklassiske teorier

 

–        Man har ikke evne til at anvende al den information som måske er muligt

–        Herbert Simon

–        ”people ’satisfice ’ rather than maximize. That is, they economize on information by searching only until they find a course of action that falls above a satisfactory level -theor ’aspiration level’” (side 302)

–        Og det samme gør organisationer

Første indlæg om dansk basketball

Hix & Høyland, kap. 4 (og forelæsning)

Teksten kort (hvad handler den i grove træk om? Hvorfor er det spændende/relevant?)

Juridisk politik i EU. Introducerer kapitlet ved at pointere, at traktater, lovgivning, etc. er ukomplette kontrakter – de bliver først komplette når de bliver håndhævet af en domstol. Domstolene kan bruge deres juridiske diskretion til at forme policy outcomet, hvilket kan være et outcome væk fra den oprindelige intention. (Hix & Høyland, 2011: 75)

Juridisk politik = kampen mellem beslutningstagernes intention med en policy og domstolenes diskretion. (ibid)

 

Information

Formål: skal sikre, at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-lande, og at lande og EU-institutioner overholder reglerne (fra EU’s hjemmeside)

 

Består af:

–        28 dommere:

–        Nominerede af medlemsstater og valg af Europæiske Råd

–        Valgt for 6 år ad gangen med udskift af halvdelen hvert 3. år

–        11 generaladvokater

–        6 permanente fra de 6 største medlemslande

–        5 roterende

–        Præsident: valg af og i blandt dommerne

–        Fire typer af kamre: hele domstolen, grand chamber (11 dommere), kammer m. 3 dommere, kammer m. 5 dommere (Hix & Høyland: 80-81):

–        Det er ikke længere hele domstolen der møder op i retten. Efter Nice traktaten er det i højere grad grand chamber (10-15%), kammer m. 3 dommere (35%) og kammer med 5. dommere (50%).

 

Niveauer af love i EU

Primær:

–        EU’s konstitution dannet af tre traktater: Treaty of European Union, Treaty of the Functioning of the European Union og Lisabon traktaten

Sekundær:

–        EU-lovgivning implementerer traktaterne. 3 typer: direktiver, regulering, beslutning.

Tertiær:

–        Implementering af EU-lovgivning. Delegated acts: er mere politiske; Implementing acts: er mere teknisk.

 

ECJ (Europæisk domstol) har en bestem rolle ift. love i EU:

–        Domstolen er en konstitutionel domstol

–        EU’s konstitutioner er traktaterne, dvs. den primære lov

–        Domstolen evaluerer sekundær og tertiær lov (med traktaterne for øje)

–        Kontrol: Sørger for at EU-institutioner og nationale regeringer overholder deres forpligtigelser inden for traktaterne.

 

Overtrædelsesprocedure (infringement procedure):

 

 

Definitioner:

Domstolens diskretion (court discretion) = når en domstol tager en beslutning/dømmer uden nogen forudgående juridiske retningslinjer. Dvs. at domstolen handler ud fra egen vurdering af en sag. Diskretionen kan derfor være et middel for domstolen til at trække en beslutning i egen politisk retning (egen definition)