Category Archives: Dansk basket

Sådan får du mere lyst til sex i parforholdet

Blog Dansk basket Guides Nyheder No Comments
kvinder og sexlegetøj

I et nyt parforhold mellem to mennesker er sexlysten ofte forholdsvis høj. Det hele er nyt og spændende og tiltrækningskraften stor. I takt med at tiden går kan denne sexlyst blive mindre og sexlivet kan have en tendens til langsomt at uddø efter nogle år. Selvom skylden ikke kan placeret er det alligevel frustrerende for begge parter. Nedenfor kan du læse om hvordan i som partnere holder gang i gnisten og sexlysten.

Der skal arbejdes for det

Først og fremmest skal det siges, at der skal arbejdes for at holde gang i et sexliv. Hvis det ikke plejes, vil det automatisk gå i stå. Det skal tilmed ikke kun være op til den ene part at ligge op til sex, da dette kan virke demotiverende, at man altid er den der skal tage initiativ.

Hvis I som partnere finder det svært at huske at prioritere initiativet, kan det være en idé at aftale en fast dag i ugen, hvor I skal have sex. På denne måde er det forudbestemt for jer, og I må blot arbejde for at få det til at fungere.

Dyrk sex selvom i ikke har lyst til det

Sex handler rigtig meget om tillid mellem to mennesker. Man skal ikke gøre noget der overskrider grænser eller som man ikke har lyst til. Når dette så er sagt, så er det altså nødvendigt indimellem at dyrke sex selvom man ikke lige syntes man har lyst til det.

Lysten kommer ofte af at gøre det og opstår ikke pludselig af sig selv. Tværtimod bliver lysten mindre og mindre jo længere tid i afholder jer fra det. Så snart I kommer i gang med det igen, vil lysten også vende retur.

Invester i sexlegetøj

Nogle par føler at deres sexliv går i stå, fordi det bliver for kedeligt. Hvis det er tilfældet i jeres sexliv, og i er enige om det, kan i forsøge jer med rekvisitter til at krydre sexlivet med og gøre det nyt og spændende igen. Du kan finde en masse sexlegetøj billigt online og der er tilmed noget for enhver smag.

Det kan fx være i er til et par uskyldige håndjern eller en fancy vibrator. Lige meget hvad i finder pirrende, bør I prøve det af og mærke effekten af et nyt, anderledes og spændende sexliv.

 

Dyrk motion og sov tilstrækkeligt for mere energi

Vi kender alle sammen til det med ikke at have lyst til sex, hvis man er træt. Det kræver energi at gennemføre akten og det kræver ligeledes energi at have lyst. Det kan derfor være en fordel at fokusere på at dyrke motion og sove godt og tilstrækkeligt om natten.

Når du bruger energi, vil du få mere energi over tid. Derfor er motion godt. Motionen vil ligeledes være med til at gøre dig træt nok til at sove godt om natten, samt på sigt give dig mere energi i hverdagen, hvilket vil påvirke sexlivet i en positiv retning. Det er en meget positiv spiral.

 

Du skal have en god oplevelse med sexlegetøj

Basketball i USA Blog Dansk basket Guides Uncategorized No Comments

Det er meget individuelt, hvilken type sexlegetøj der fungerer for den enkelte mand. Markedet er enormt, så hvis det er første gang, du skal prøve et produkt, så kan det virke meget uoverskueligt. Andre mænd kan altid anbefale dig et produkt, som de selv er glade for. Det er dog ikke ensbetydende med, at du selv bliver lige så begejstret for produktet. Der er ikke nogen opskrift på, hvordan du finder det bedste legetøj til dig selv. Du er nødt til at prøve dig frem, da det er en individuel sag, hvad der fungerer for dig. Kom i gang med at afprøve et produkt, så du kan blive klogere på, hvad der er noget for dig.

Prøv penispumpen

Ifølge statistikker ejer de fleste mænd et stykke legetøj. Det er især singlefyre, som har noget legetøj liggende derhjemme. Når man ikke har en fast partner, så er det rart at kunne få hjælp til at få en god oplevelse. Penispumpen er kommet frem på det danske marked, og for tiden bliver der solgt rigtig mange af dem. Mænd er generelt altid skeptiske i starten overfor nye produkter, men indtil videre er der kun kommet positiv feedback på det. Når et produkt har fået gode anmeldelser, så er mænd meget mere interesserede i at afprøve det pågældende produkt.

En penispumpe kan se ud på forskellige måder. Nogle modeller har ekstra udstyr, således at manden kan vælge imellem flere egenskaber. Jo mere tilbehør der er, desto dyrere vil produktet som regel også være.

Hvis det er første gang, du skal bruge en penispumpe, så skal du ikke være nervøs. Når du først har prøvet den en gang, så er det meget lettere, næste gang du skal bruge den. Penispumper sælges til rimelige priser, hvilket gør, at alle mænd kan få råd til en. De er relativ nemme at gøre rent efter brug, og manden garanteres at få en god oplevelse med den. Der er mange, som investerer i mere end en model, så de har lidt at skifte imellem.

Hvad findes der af legetøj?

Udover penispumpen er der også andre produkter på markedet til mænd. Der er bl.a. anal sexlegetøj, penisringe, glidecremer, kondomer, produkter til at få en større penis samt pocket pussy. Sexdukker er også noget som mange mænd bruger penge på. Sexdukker er et af dyreste produkter på markedet, da de fylder meget mere end almindeligt sexlegetøj. Sexlegetøj kan både købes online samt i butikker. De fleste mænd foretrækker at købe deres produkter online, da det er meget mere diskret i forhold til at gå ned i en fysisk butik. Hjemmesiderne pakker produkterne i diskret indpakning, så ingen opdager, hvad det er, du har bestilt online. Dette sætter mange mænd pris på, da det ikke nødvendigvis kommer andre ved, at du køber sexlegetøj.

Få et nyt produkt til samlingen

Sexlegetøj til ham skal være sjovt og underholdende, således at manden får en god intim oplevelse. Ifølge spørgeundersøgelser får mænd hen af vejen endnu flere produkter til samlingen. Det er de færreste, som ikke bryder sig om at bruge sexlegetøj i soveværelset.

Sexdockan tar över världen

Blog Dansk basket Guides Nyheder Uncategorized No Comments

 

Kanske har du redan hört. Sexdockan är idag på populär att man ibland oroas över konsekvenserna som det kan bringa med sig. En sexdocka blir allt vanligare, och då i synnerhet i manliga singelhushålls hem och vardag. En sexdocka är å andra sidan ett mycket bra alternativ för den som av olika anledningar inte har möjlighet att träffa mänskliga partners, eller kanske inte heller är så sugen på det. Riktiga partners ställer ju krav på engagemang och en pojkvän eller flickvän liksom sambos och äkta hälfter är tidskrävande i en tid som idag, då tiden ofta inte räcker till. En sexdocka säkrar med andra ord ditt fortsatta sexliv, och gör det möjligt att uppfylla dina allra hetaste och galnaste fantasier i verkligheten, utan dömande blickar.

 

Sexdocka och andra leksaker för sexiga stunder

 

Kanske tycker du redan nu att det verkar spännande att använda dig utav en sexdocka. Det fungerar utmärkt även om man redan är i ett förhållande. Inte skulle man kunna kalla det för att vara otrogen, men visst kan det vara bra att diskutera det hela med din partner i förväg för att slippa överraskningar. När du känner för att ha en sexig stund för dig själv, nästan, är det bara att ta fram din sexdocka som du kan behandla precis som du vill. Det är ju en docka trots allt, vilket gör att nivån på kul är helt gränslöst och prestationen är helt upp till dig. Många blir så fästa vid sin docka att man spenderar mycket av sin fritid tillsammans med den. Du kan exempelvis ha sällskap av en sexdocka när du äter din middag, din frukost och kan då i samma veva klä upp den, varför inte sexigt, vid tillfällen som en partner aldrig hade gått med på det. Vad sägs som att exempelvis vara i sina bästa kläder redan vid frukost så att du kan sukta efter eftermiddagen under hela din jobbdag?

 

Man introducerar dildo för män

 

Kanske har du inte tänkt på det, men visst funkar dildon lika bra till att användas för män. Dock kan det vara skönt att ha en som är speciellt anpassad för just män då saker och ting kan skilja sig. En dildo för män är definitivt på modet, även om vi sällan läser om det i någon tidning eller liknande. Faktum är att fler och fler män väljer att tillfredsställa sig själva i takt med att behovet uppstår, och då är dildon det perfekta verktyget för att nå djup och full orgasm som du aldrig upplevt den förr. Vad du sedan kan göra är att använda den tillsammans med din sexpartner för att bringa något nytt till ert gemensamma sexliv. Det hjälper er att komma närmare varandra, samtidigt som att bli penetrerad av en dildo och att en dildo för män försätter dig i en underlägsen ställning tar dig till nya insikter om dig själv. Missa inte upplevelser som får dig att känna dig levande fullt ut!

 

Sådan dribler du fra alle på basket banen

Basket i EU Blog Dansk basket Guides No Comments

–        Fokus på samarbejdet ift. NATO

–        Hvordan fungerer NATO, og hvordan ser det muligvis ud i fremtiden?

International regimes vs. International organisation

–        International regime:

–        Er problemspecifik – normer og regler

–        Regulerer staters adfærd, men handler ikke selv

–        International organisation:

–        Målrettet og har et bestemt formål

–        Handlen selv

 

Rationel institutionalisme vs.  sociologisk/konstruktivistisk institutionalisme

–        NATO fra et rationalistisk perspektiv

–        NATO hjælper staters koordinering og samarbejde

–        Lande vil søge at indgå i alliance med NATO, for man har en interesse i at undgå de konsekvenser det kan have ved ikke at gå med

–        Har et meget materiel syn på NATO

–        NATO fra et sociologisk institutionalistisk perspektiv

–        NATO som en international institution, der søger at udbrede samme liberale værdier, som medlemsstaterne. NATO er derfor attraktiv for staterne, fordi institutionen repræsenterer samme normer, regler og værdier, som medlemsstaterne står for

–        Har et ikke-materialistisk syn på NATO

→  begge mener, at NATO er en institution der giver sikkerhed til dets medlemslande, stabilisere deres samarbejde og adfærd

 

Bruger de institutionelle teorier til at se hvordan afslutningen af Den Kolde Krig har medført forandringer i NATO
1. Persistence (vedholdenhed)
Rational Institutionalisms perspektiv

–        NATO var fortsat vigtigt efter Den Kolde Krig, idet omkostningerne ved at beholde NATO som institution var billigere end skulle etablere og skabe en ny institution

–        Wallander påpeger dog, at NATO kun eksisterede grundet det havde tilbudt nye fordele til dets medlemslands

–        Gamle fordele: havde en fælles forståelse og fælles beskyttelse imod USSR

–        Nye fordele: dele stadig beskyttelse (Artikel 5 – Collective Defence), men nu også gennemsigtighed, integration og forhandling medlemslandene imellem

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        NATO eksisterer fortsat da institutionen fortsat ønsker at dele og udbrede i liberale normer, værdier og interesser, og specielt fordi liberale normer og værdier blev ”bekræftet” som de bedste, ved at vinde over de modsatte værdier er USSR

 

  1. Flexibilisation (fleksibilisering)

–        Her menes der i hvilket omfang medlemslande har variere deres deltagelse og commitment til den internationale institution

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Den højere grad af fleksibilitet, som der er kommet, er et svar på det ændrede sikkerhedsmiljø efter Den Kolde Krig og NATO’s sikkerhedsinteresser

–        Der er kommet åbne og fleksible arrangementer med ikke-medlemslande, hvilket har gjorte, at man har fået større kendskab til deres præferencer, problemer og øget troværdighed, hvilket har været en fordel for NATO’s sikkerhedshensyn, da disse stater er relevante, og at der nu også er nogle fælles interesser

–        NATO’s institutionelle aktiviteter har hjulpet alliancer med at opnå en vellykket overgang efter Den Kolde Krig

–        Forklarer at NATO’s vedholdenhed og fleksibilitet komplementerer hinanden godt

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        Imødegå forskelle mellem mere globalt og regionalt orienteret lande

–        Fleksibiliteten afspejler ændringer i medlemslande identiteter og værdier i forhold til NATO’s egen identitet og egne normer og regler

–        Eksempelvis ift. en international socialisering af postkommunistiske lande af de vestlige normer og værdier som NATO repræsenterer

–        Lande som er rykket tættere på NATO, er måske også blevet mere demokratiske

–        Men fleksibilitet kan også have en negativ effekt, idet det giver rum til landes egne præferencer og kapaciteter

 

  1. Interventions (interventioner)

–        Siden Den Kolde Krig har NATO faktisk ikke kun forhindret krig, men også bekæmpet nogle krige

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Behovet for at samarbejde for at bekæmpe en fælles trussel, og hvis der er flere fordele ved alliance set ift. at intervenere uafhængigt, dette kan blandt andet forklare NATO’s andel i interventioner efter Den Kolde Krig

–        MEN; hverken Bosnien, Kosovo eller Libyen udgjorde en alvorlig fælles trussel, men NATO greb alligevel ind

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        En intervention kan forklares ud fra, at NATOs opfattelse kan være, at deres fælles værdier og regler står på spil

–        De intervenerer således i f.eks. Bosnien-Hercegovina, fordi de liberale-demokratiske normer blev overtrådt, og de dermed var i fare

 

  1. Enlargement (udvidelse)

–        NATO har udvidet sit antal af medlemslande fra 16 til 28 i løbet af tre runder, hvoraf den seneste fandt sted i 2009

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Udvidelse er et spørgsmål om cost-benefit: Nye medlemslande skal bidrage med fordele à Det handler om militær og økonomiske kapabiliteter à Men dette var ikke tilfældet med de nye medlemslande efter Den Kolde Krig da de militært var langt bagefter andre NATO-lande à Set fra et rationelt perspektiv, ville NATO have høstet flere fordele uden en udvidelse fremfor at have øget antallet af medlemmer (færre at beskytte med flere ressourcer)

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        Så længe de overholder en række normer og regler skal man have muligheden for at blive inkluderet i NATOs fællesskab – og derved få de fordele der er ved at være medlem af et solidarisk fællesskab der støtter hinanden.

Den kan altså være med til at forklare hvorfor nogle af de lande er blevet inkluderet

Sådan lærer en hvid mand at dunke

Basket i EU Dansk basket Guides Nyheder No Comments

Andet at fremhæve fra teksten

Man kan bruge spil-teori til at analysere hvordan domstolen vil reagere. Figurer illustrere hvordan ’spillet’ vil blive udført. Eksempel med US Supreme Court system. (s. 305 (nederst) – 307 (øverst))

 

Retninger

Forfatteren påpeger at tidligere specialister inden for juridisk politik har funderet deres teori på rational choice institutionalisme (se fodnote 3)

Denne teori er også inden for rational choice institutionalisme

F11: Why do states create international institutions? + Establishing international security cooperation (Mette)

Keohane, R.O. (2011): ”After hegemony: Cooperation and discord in the world political economy”

Har sit hovedargument fra Institutionalismen og dens tradition

–        Argumenterer for at samarbejde under nogle forhold kan udvikle sig på grundlag af komplementære interesser, og at institutioner påvirker de samarbejdsmønstre som opstår

–        Keohane har en bred forståelse af institutioner

 

Realisme, institutionalisme og samarbejde

–        Realister:

–        Alliancesamarbejde kan forklares som et resultat af ’balance of power’

–        Hvis international politik var ’a state of war’ da ville industrialiserede mønstre af samarbejde for et fælles formål ikke eksistere, bortset fra store kampe om magt

–        ’State of war’: ”a competition of units in the kind af state of nature that knows no restraints other than those which the changing necessities of the game and the shallow conveniences of the players impose” (side 292)

→ fordampningen af magt burde have undergravet evnen for nogen til at skabe orden

–        Det eneste tidspunkt det giver mening at opretholde og skabe institutioner ude fra et rationalet institutionalistisk synspunkt er når dens fordele overgår dens bekostninger. Det vil altså betyde at oprettelsen af institutioner er på baggrund af at komme det kollektive handlingsproblem i møde.

–        Maksimerende ift. egen velfærd

–        Institutionalister:

–        Samarbejde er essentielt i en verden med økonomiske interdependens

–        Argumenterer for, at fælles økonomiske interesser skaber efterspørgsel på internationale institutioner og regler

–        Tolker de liberale internationale aftaler for handel, international økonomi som en respons af behovet for policy-samarbejde grundet interdependens

→ det stigende behov for samarbejde, som er skabt af interdependens, bør lede til mere samarbejde

New Institutional Economics

–        Definition af ’international regimes’ (internationale institutioner): (side 293)

–        Indebærer regler, normer, principper og beslutningsprocesser

–        Hvad de internationale institutioner kan bidrage med:

–        Hjælper med at organisere forhold som er gensidige fordelagtige

–        Ændrer omkostningerne ved transaktion

–        Transaktionsomkostninger er:

–        Undersøgelse/forskning

–        Forhandlinger

–        Håndhævelse og kontrol (f.eks. retssager og sanktioner)

–        Prisoners Dilemma

–        Internationale institutioner mindsker transaktionsomkostningerne, og derved får vi lettere internationale aftale

–        Problem ved asymmetrisk information

–        Ikke alle har nødvendigvis fuld information – nogle har måske mere end andre

–        Er der en viden om, at nogle har mere viden end andre, så kan det udnyttes ved manipulation i forbindelse med at få en aftale på plads  underminerer samarbejde

–        Institutioner kan også inddrage internationale organisationer, som kan komme med yderligere viden

–        Ved at opgradere det generelle informationsniveau, opnås en mindsket usikkerhed

–        Moral Hazard

–        Når en aktør ubemærket ændre adfærd

–        F.eks. ved forsikring

–        Hvis man ved, at man er forsikret, så øger det risikoen

–        Som medlem af en institution opfører man sig måske anderledes

–        Nogle aktører er måske uansvarlige

–        ’Self-selection’: i nogle aktiviteter har nogle stater, f.eks. små stater, ikke meget at bidrage med, men de har et stort ønske om at deltage grundet nogle gevinster. Derfor kræver det nogle store stater, som vil tage omkostningerne ved aktiviteten

–        Er et aspekt i forbindelse med ’public goods’ og free-riding

→  internationale institutioner kan fremme samarbejde ved at reducere usikkerhed

→ er nyttige for stater og regeringer

Begrænset rationalitet og redefinition af ’self-interest’

–        Beslutningstagere er i praksis underlagt begrænsninger på deres egen kognitive evner, helt bortset fra de usikkerheder, der er forbundet med deres omgivelser

–        De teorier der indeholder begrænsninger af aktører kapacitet i informationsprocessen, kaldes ’theories of bounded rationality’ (Herbert Simon)

–        En teori der stiller sig i modsætning til neoklassiske teorier

 

–        Man har ikke evne til at anvende al den information som måske er muligt

–        Herbert Simon

–        ”people ’satisfice ’ rather than maximize. That is, they economize on information by searching only until they find a course of action that falls above a satisfactory level -theor ’aspiration level’” (side 302)

–        Og det samme gør organisationer

Første indlæg om dansk basketball

Dansk basket Nyheder No Comments

Hix & Høyland, kap. 4 (og forelæsning)

Teksten kort (hvad handler den i grove træk om? Hvorfor er det spændende/relevant?)

Juridisk politik i EU. Introducerer kapitlet ved at pointere, at traktater, lovgivning, etc. er ukomplette kontrakter – de bliver først komplette når de bliver håndhævet af en domstol. Domstolene kan bruge deres juridiske diskretion til at forme policy outcomet, hvilket kan være et outcome væk fra den oprindelige intention. (Hix & Høyland, 2011: 75)

Juridisk politik = kampen mellem beslutningstagernes intention med en policy og domstolenes diskretion. (ibid)

 

Information

Formål: skal sikre, at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-lande, og at lande og EU-institutioner overholder reglerne (fra EU’s hjemmeside)

 

Består af:

–        28 dommere:

–        Nominerede af medlemsstater og valg af Europæiske Råd

–        Valgt for 6 år ad gangen med udskift af halvdelen hvert 3. år

–        11 generaladvokater

–        6 permanente fra de 6 største medlemslande

–        5 roterende

–        Præsident: valg af og i blandt dommerne

–        Fire typer af kamre: hele domstolen, grand chamber (11 dommere), kammer m. 3 dommere, kammer m. 5 dommere (Hix & Høyland: 80-81):

–        Det er ikke længere hele domstolen der møder op i retten. Efter Nice traktaten er det i højere grad grand chamber (10-15%), kammer m. 3 dommere (35%) og kammer med 5. dommere (50%).

 

Niveauer af love i EU

Primær:

–        EU’s konstitution dannet af tre traktater: Treaty of European Union, Treaty of the Functioning of the European Union og Lisabon traktaten

Sekundær:

–        EU-lovgivning implementerer traktaterne. 3 typer: direktiver, regulering, beslutning.

Tertiær:

–        Implementering af EU-lovgivning. Delegated acts: er mere politiske; Implementing acts: er mere teknisk.

 

ECJ (Europæisk domstol) har en bestem rolle ift. love i EU:

–        Domstolen er en konstitutionel domstol

–        EU’s konstitutioner er traktaterne, dvs. den primære lov

–        Domstolen evaluerer sekundær og tertiær lov (med traktaterne for øje)

–        Kontrol: Sørger for at EU-institutioner og nationale regeringer overholder deres forpligtigelser inden for traktaterne.

 

Overtrædelsesprocedure (infringement procedure):

 

 

Definitioner:

Domstolens diskretion (court discretion) = når en domstol tager en beslutning/dømmer uden nogen forudgående juridiske retningslinjer. Dvs. at domstolen handler ud fra egen vurdering af en sag. Diskretionen kan derfor være et middel for domstolen til at trække en beslutning i egen politisk retning (egen definition)