Category Archives: Blog

Sexdockan tar över världen

 

Kanske har du redan hört. Sexdockan är idag på populär att man ibland oroas över konsekvenserna som det kan bringa med sig. En sexdocka blir allt vanligare, och då i synnerhet i manliga singelhushålls hem och vardag. En sexdocka är å andra sidan ett mycket bra alternativ för den som av olika anledningar inte har möjlighet att träffa mänskliga partners, eller kanske inte heller är så sugen på det. Riktiga partners ställer ju krav på engagemang och en pojkvän eller flickvän liksom sambos och äkta hälfter är tidskrävande i en tid som idag, då tiden ofta inte räcker till. En sexdocka säkrar med andra ord ditt fortsatta sexliv, och gör det möjligt att uppfylla dina allra hetaste och galnaste fantasier i verkligheten, utan dömande blickar.

 

Sexdocka och andra leksaker för sexiga stunder

 

Kanske tycker du redan nu att det verkar spännande att använda dig utav en sexdocka. Det fungerar utmärkt även om man redan är i ett förhållande. Inte skulle man kunna kalla det för att vara otrogen, men visst kan det vara bra att diskutera det hela med din partner i förväg för att slippa överraskningar. När du känner för att ha en sexig stund för dig själv, nästan, är det bara att ta fram din sexdocka som du kan behandla precis som du vill. Det är ju en docka trots allt, vilket gör att nivån på kul är helt gränslöst och prestationen är helt upp till dig. Många blir så fästa vid sin docka att man spenderar mycket av sin fritid tillsammans med den. Du kan exempelvis ha sällskap av en sexdocka när du äter din middag, din frukost och kan då i samma veva klä upp den, varför inte sexigt, vid tillfällen som en partner aldrig hade gått med på det. Vad sägs som att exempelvis vara i sina bästa kläder redan vid frukost så att du kan sukta efter eftermiddagen under hela din jobbdag?

 

Man introducerar dildo för män

 

Kanske har du inte tänkt på det, men visst funkar dildon lika bra till att användas för män. Dock kan det vara skönt att ha en som är speciellt anpassad för just män då saker och ting kan skilja sig. En dildo för män är definitivt på modet, även om vi sällan läser om det i någon tidning eller liknande. Faktum är att fler och fler män väljer att tillfredsställa sig själva i takt med att behovet uppstår, och då är dildon det perfekta verktyget för att nå djup och full orgasm som du aldrig upplevt den förr. Vad du sedan kan göra är att använda den tillsammans med din sexpartner för att bringa något nytt till ert gemensamma sexliv. Det hjälper er att komma närmare varandra, samtidigt som att bli penetrerad av en dildo och att en dildo för män försätter dig i en underlägsen ställning tar dig till nya insikter om dig själv. Missa inte upplevelser som får dig att känna dig levande fullt ut!

 

Nye mænd

kæmpe stor dildo Nye Dominante Herrer som søger en submissiv kvinde, starter ofte deres søgen med at lede efter uskyldsrene søde feminine kvinder der ikke kan klare en kæmpe dildo, som kan se tilbedende op på dem og sige ja til alt, uden undtagelse. De finder dem yderst sjældent. Faktisk aldrig. Sagen er, at de ikke findes i BDSM verden kæmpe store dildoer. Ja, man kan spørge sig selv, om de overhovedet findes rendyrkede i det moderne danske samfund mere, eller om uskylden ikke ryger allerede i 14 – 16 års alderen.

Derimod er det muligt at finde “den pæne pige” både ude i samfundet og i BDSM verden. Men, man skal skynde sig som Dominant Herre, for hun er ikke “pæn” ret længe. Når først hun får øje på sine udfoldelsesmuligheder i BDSM universet, finder hun ud af, at hun er umådelig eftertragtet og hun nyder det i fulde drag. Så vær ikke overrasket, hvis hun bager på rigtig mange mænd af gangen. Udbuddet på den type kvinder er minimalt, mens efterspørgslen er enorm, så det er helt naturligt, at hun prøver at finde “den bedste mand”.

kæmpe gigantisk dildo

Den bedste mand

Og lad os være ærlige – “den bedste mand” er sjældent en total uerfaren mand, som endnu ikke er landet på sine fødder i BDSM universet. For nok har han drømmene, men så længe han tror, at det blot handler om at få en kvinde, som bare siger “ja” til alt, så har han intet at have dem i. Han er ganske enkelt for urealistisk og for umoden – og at være umoden, har intet med alder at gøre i denne verden, men handler alene om tankevirksomhed, selvransagelse og mod til selvudvikling.  Han mangler derfor oftest både den viden og kæmpe store dildo og det fundamentale selvværd, som submissive kvinder efterstræber og leder så længe efter. Derfor får han sjældent en chance på trods af de dominante drømme.

kæmpe dildo 

Psykisk sunde submissive kvinder, siger nemlig ikke bare “ja og amen” til en Hr. hvem som helst. De stiller krav – store krav til Herrens evner. Fordi de udemærket godt ved, at det er er store kræfter som der leges med og det er deres psykiske sundhed, som står på spil. Det spil, vil de gerne være sikker på at vinde. De ønsker at vokse og gro i fællesskab med et andet menneske – ikke at blive trampet ned af samme person.

Kvinden og den kæmpe dildo

For submissive kvinder er oftest stolte tænkende selvstændige kvinder, som er vant til at sætte krav og som set udefra kan klare livet selv. En af den slags kvinder, hvor omgivelserne siger “Hun har ikke brug for en mand, for hun kan jo alting selv”, selv en kæmpe dildo.

Men tag ikke fejl, for der er en ting hun ikke kan selv, nemlig tilfredsstille sig selv, både følelsesmæssigt og seksuelt. Hun drømmer om kærligheden, de store følelser, den tætte intimitet med en mand, hed lidenskabelig sex, og om at turde give helt og endeligt fri på “den pæne pige”. Og så drømmer hun om, at få kontakt med sin kvindelige feminine side, som hun har ignoreret så længe i sin evige kamp for selvstændighed, at hun ofte helt har glemt hvordan man gør. Hun ønsker at blive fri og hun er klar over, at hun har brug for hjælp. Og til det, søger hun “ham”.

kæmpe dildoer 

Den dominante Herre, som har lysterne og forståelsen for, hvad det hele handler om, men som også har erfaringen, styrken og modet til at føre det sikkert ud i livet. Manden som ved, at det er en intens og smuk alvorlig “leg” mellem to mennesker som vil det samme. Nemlig kunne rumme hinanden 100 %.  På godt og ondt. Og i lang, lang tid.

Den perfekte basket kamp

 

Et subfelt indenfor studiet af internationale institutioner er studiet af regional integration, her særligt med fokus på europæisk integration i den Europæiske Union. Er integration et produkt af interdependens og spillover effekter? Leder integration konsekvent til mere integration? Eller er den et produkt af rationelle staters forhandlinger? Subfeltet har udviklet dets egne teorier, neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme, som hver især bygger på forskellige teorier indenfor neoinstitutionalismen.

 

Forelæsningstekster

  • Moravcsik, A. & Schimmelfennig, F. (2009) ‘Liberal intergovernmentalism’, in A. Wiener & T. Diez (eds.), European integration theory, 2nd edition. Oxford: Oxford University Press, pp. 67-87 (21 pages) (copy in compendium).
  • Niemann, A. & Schmitter, P.C. (2009) ‘Neo-functionalism’, in A. Wiener & T. Diez (eds.), European integration theory, 2nd edition. Oxford: Oxford University Press, pp. 45-65 (21 pages) (copy in compendium).

 

Moravcsik, A. & Schimmelfennig, F. (2009)

 

Teksten kort

Teksten præsenterer den regionale integrationsteori liberal intergovernmentalisme.
Integrationsteorien er en applikation af rationel institutionalisme for at forsøge at forklare regional integration. Parsimonisk.

 

Central(e) variable:

X = staters forhandlinger mellem regeringer. Y = regional integration

Regional integration betinges af staters intergovernmentelle forhandlinger.

 

Definitioner

Institutioner defineres i forlængelse af rationel institutionalismes definition af institutioner.

 

Centrale påstand:

Teorien bygger på to antagelser. Først og fremmest er stater hovedaktørerne (dog ikke i
realismens forståelse, hvor statsoverlevelse er vigtigste prioritet). Staterne opnår deres mål igennem forhandlinger mellem regeringer frem for idéen om en central autoritet, som gennemtvinger politiske beslutninger. For det andet er stater rationelle, som kalkulerer nytten fra alternative handlinger og vælger den, der maksimerer eller tilfredsstiller deres nytte givet omstændighederne.

 

Mekanismerne:

“Decisions to cooperate internationally can be explained in a three-stage framework: states first define preferences, then bargain to substantive agreements, and finally create (or adjust) institutions to secure those outcomes in the face of future uncertainty.” (p. 68-69)

 

Dog sjældent konvergens mellem staternes nationale præferencer => stater skal overkomme kollektive suboptimale outcomes og opnå koordination og samarbejde for gensidige gevinster, men samtidig skal de beslutte sig for, hvordan de gensidige gevinster omfordeles blandt staterne.

–        “LI posits that in the EU context, asymmetrical interdependencies, that is, the uneven distribution of the benefits of a specific agreement (compared to those of unilateral or alternative possibilities known as ‘outside options’) and information about preferences and agreements play a crucial role. Generally, those actors that are least in need of a specific agreement, relative to the status quo, are best able to threaten the others with non-cooperation and thereby force them to make concessions; and those actors that have more and better information about other actors’ preferences and the workings of institutions are able to manipulate the outcome to their advantage.” (s. 71)

–        Udfaldene af forhandlingerne afspejler den relative magt mellem staterne baseret på mønstrene af asymmetrisk interdependens

 

Internationale institutioner sikrer varigt samarbejde og opnåelsen af et kollektivt optimalt outcome ved at reducere transaktionsomkostninger og tildeling af information, som reducerer usikkerheder.

 

“Issue specific variation in the delgation and pooling of sovereignty reflect the issue-specific concerns of national governments about each other’s future ability to comply with substantive deals reached.” (s. 72)

 

Kausalmodel

Forhandlinger imellem stater → regional integration

 

Centrale argument

”EU integration can best be understood as a series of rational choices made by national leaders. These choices responded to constraints and opportunities stemming from the economic interests of powerful domestic constituents, the relative power of states stemming from asymmetrical interdependence, and the role of institutions in bolstering the credibility of interstates commitments.” (s. 69)

 

Empiriske fund:

Teorien er god til at forklare ’the grand bargainings’, i europæisk kontekst: traktaterne.

 

Kritik:

–        Krævende antagelse om stabile og veldefinerede præferencer, som ikke ændres under forhandlingerne. Det samme omkring antagelsen, at stater ved alt om andre staters præferencer og motivationer.

–        For stort fokus på ’the grand bargainings’ og ikke nok forklaringsevne af uformelle skridt.

–        Negligerer transaktionsomkostningerne forbundet med samling af information. Neofunktionalisme kritiserer liberal intergovernmentalisme for, at de ikke inddrager supranationale eliters rolle og deres asymmetriske information, som de kan bruge til deres fordel.

–        Krævende med 27 stater i EU. Til trods for at fokusere på stater som hovedaktører, tenderer teorien til at fokusere på de fire største lande => hvilken rolle spiller lande som eksempelvis Danmark i integrationsprocessen?

 

Sådan dribler du fra alle på basket banen

–        Fokus på samarbejdet ift. NATO

–        Hvordan fungerer NATO, og hvordan ser det muligvis ud i fremtiden?

International regimes vs. International organisation

–        International regime:

–        Er problemspecifik – normer og regler

–        Regulerer staters adfærd, men handler ikke selv

–        International organisation:

–        Målrettet og har et bestemt formål

–        Handlen selv

 

Rationel institutionalisme vs.  sociologisk/konstruktivistisk institutionalisme

–        NATO fra et rationalistisk perspektiv

–        NATO hjælper staters koordinering og samarbejde

–        Lande vil søge at indgå i alliance med NATO, for man har en interesse i at undgå de konsekvenser det kan have ved ikke at gå med

–        Har et meget materiel syn på NATO

–        NATO fra et sociologisk institutionalistisk perspektiv

–        NATO som en international institution, der søger at udbrede samme liberale værdier, som medlemsstaterne. NATO er derfor attraktiv for staterne, fordi institutionen repræsenterer samme normer, regler og værdier, som medlemsstaterne står for

–        Har et ikke-materialistisk syn på NATO

→  begge mener, at NATO er en institution der giver sikkerhed til dets medlemslande, stabilisere deres samarbejde og adfærd

 

Bruger de institutionelle teorier til at se hvordan afslutningen af Den Kolde Krig har medført forandringer i NATO
1. Persistence (vedholdenhed)
Rational Institutionalisms perspektiv

–        NATO var fortsat vigtigt efter Den Kolde Krig, idet omkostningerne ved at beholde NATO som institution var billigere end skulle etablere og skabe en ny institution

–        Wallander påpeger dog, at NATO kun eksisterede grundet det havde tilbudt nye fordele til dets medlemslands

–        Gamle fordele: havde en fælles forståelse og fælles beskyttelse imod USSR

–        Nye fordele: dele stadig beskyttelse (Artikel 5 – Collective Defence), men nu også gennemsigtighed, integration og forhandling medlemslandene imellem

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        NATO eksisterer fortsat da institutionen fortsat ønsker at dele og udbrede i liberale normer, værdier og interesser, og specielt fordi liberale normer og værdier blev ”bekræftet” som de bedste, ved at vinde over de modsatte værdier er USSR

 

  1. Flexibilisation (fleksibilisering)

–        Her menes der i hvilket omfang medlemslande har variere deres deltagelse og commitment til den internationale institution

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Den højere grad af fleksibilitet, som der er kommet, er et svar på det ændrede sikkerhedsmiljø efter Den Kolde Krig og NATO’s sikkerhedsinteresser

–        Der er kommet åbne og fleksible arrangementer med ikke-medlemslande, hvilket har gjorte, at man har fået større kendskab til deres præferencer, problemer og øget troværdighed, hvilket har været en fordel for NATO’s sikkerhedshensyn, da disse stater er relevante, og at der nu også er nogle fælles interesser

–        NATO’s institutionelle aktiviteter har hjulpet alliancer med at opnå en vellykket overgang efter Den Kolde Krig

–        Forklarer at NATO’s vedholdenhed og fleksibilitet komplementerer hinanden godt

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        Imødegå forskelle mellem mere globalt og regionalt orienteret lande

–        Fleksibiliteten afspejler ændringer i medlemslande identiteter og værdier i forhold til NATO’s egen identitet og egne normer og regler

–        Eksempelvis ift. en international socialisering af postkommunistiske lande af de vestlige normer og værdier som NATO repræsenterer

–        Lande som er rykket tættere på NATO, er måske også blevet mere demokratiske

–        Men fleksibilitet kan også have en negativ effekt, idet det giver rum til landes egne præferencer og kapaciteter

 

  1. Interventions (interventioner)

–        Siden Den Kolde Krig har NATO faktisk ikke kun forhindret krig, men også bekæmpet nogle krige

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Behovet for at samarbejde for at bekæmpe en fælles trussel, og hvis der er flere fordele ved alliance set ift. at intervenere uafhængigt, dette kan blandt andet forklare NATO’s andel i interventioner efter Den Kolde Krig

–        MEN; hverken Bosnien, Kosovo eller Libyen udgjorde en alvorlig fælles trussel, men NATO greb alligevel ind

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        En intervention kan forklares ud fra, at NATOs opfattelse kan være, at deres fælles værdier og regler står på spil

–        De intervenerer således i f.eks. Bosnien-Hercegovina, fordi de liberale-demokratiske normer blev overtrådt, og de dermed var i fare

 

  1. Enlargement (udvidelse)

–        NATO har udvidet sit antal af medlemslande fra 16 til 28 i løbet af tre runder, hvoraf den seneste fandt sted i 2009

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Udvidelse er et spørgsmål om cost-benefit: Nye medlemslande skal bidrage med fordele à Det handler om militær og økonomiske kapabiliteter à Men dette var ikke tilfældet med de nye medlemslande efter Den Kolde Krig da de militært var langt bagefter andre NATO-lande à Set fra et rationelt perspektiv, ville NATO have høstet flere fordele uden en udvidelse fremfor at have øget antallet af medlemmer (færre at beskytte med flere ressourcer)

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        Så længe de overholder en række normer og regler skal man have muligheden for at blive inkluderet i NATOs fællesskab – og derved få de fordele der er ved at være medlem af et solidarisk fællesskab der støtter hinanden.

Den kan altså være med til at forklare hvorfor nogle af de lande er blevet inkluderet