Author Archives: Redaktoer

Efter sport er sexlegetøj godt

kvinder og sexlegetøj

At dyrke sport er selvsagt noget, som tager hårdt på kroppen. Det er dog også på en god måde at man får rørt sig. Har man for eksempel spillet en hård kamp kan man være helt træt bagefter. Så er det eneste man har lyst til efterfølgende at tage hjem og slappe helt af.

Det kan nemlig være med til at gøre, at man får det lidt bedre. Så kan man spise noget lækkert mad eller lignende. Der er dog også andre ting, som man kan bruge til at slappe af.

Det kan være, at man i flere år har spillet basketball på højt niveau. Det kan gøre, at man får brug for at slappe meget af ofte. Måske træner man nærmest hver dag og her bruger man rigtig meget energi. Det er noget, som tager på musklerne.

Derfor har man måske mest lyst til at tage hjem og ligge i sin seng. Her kan det være, at man er vant til at sætte en film på. I stedet for at sætte en film på bør man dog tage sig en lille leg med noget sexlegetøj. Det kan være, at det lyder overraskende, at det kan være en god ide. Det er dog oplagt at slappe af ved at tilfredsstille sig selv på den måde.

Efter brug af sexlegetøj slapper du af

Har du tilfredsstillet dig selv på en god måde vil det ofte gøre, at du kan slappe helt af bagefter. Du kan slappe af på en måde, der gør, at du slet ikke behøver at gøre noget som helst. Du kan blot lukke øjnene og dernæst kan du nyde, at du bare kan slappe godt og grundigt af.

Det kan dog også gøre, at du faktisk bliver lidt gladere. At bruge sexlegetøj til at tilfredsstille dig selv kan nemlig gøre, at du får det meget bedre med dig selv og din krop. Det kan gøre, at du får det bedre med dig selv på en måde, som du aldrig har oplevet før. Derfor er det oplagt, at du finder noget sexlegetøj, som kan være med til at gøre, at du får det bedre og er mere tilfreds i din hverdag.

Du kan både købe forskellige typer af sexlegetøj der er lavet til kvinder. Du kan også finde meget sexlegetøj der slet og ret er udviklet til mænd. Sexlegetøj til mænd er ikke helt så udbredt, som det til kvinder. Ikke desto mindre er det noget, som er nemt at få fat på.

Sexlegetøj kan bruges af både mænd og kvinder

Mange tror helt automatisk, at sexlegetøj udelukkende er noget, som bruges af kvinder. De tror, at det kun er kvinder der køber en dildo eller en lille, lyserød vibrator. Sådan behøver det dog slet ikke være. Der findes nemlig rigtig mange typer af sexlegetøj, som er til mænd. Det kan være noget, som stimulerer ham på en anden måde end han er vant til. Måske er det en bedre følelse end man har prøvet før. Hvis det er tilfældet kan man være sikker på, at man nok skal få brug for dette sexlegetøj igen.

Sådan får du mere lyst til sex i parforholdet

kvinder og sexlegetøj

I et nyt parforhold mellem to mennesker er sexlysten ofte forholdsvis høj. Det hele er nyt og spændende og tiltrækningskraften stor. I takt med at tiden går kan denne sexlyst blive mindre og sexlivet kan have en tendens til langsomt at uddø efter nogle år. Selvom skylden ikke kan placeret er det alligevel frustrerende for begge parter. Nedenfor kan du læse om hvordan i som partnere holder gang i gnisten og sexlysten.

Der skal arbejdes for det

Først og fremmest skal det siges, at der skal arbejdes for at holde gang i et sexliv. Hvis det ikke plejes, vil det automatisk gå i stå. Det skal tilmed ikke kun være op til den ene part at ligge op til sex, da dette kan virke demotiverende, at man altid er den der skal tage initiativ.

Hvis I som partnere finder det svært at huske at prioritere initiativet, kan det være en idé at aftale en fast dag i ugen, hvor I skal have sex. På denne måde er det forudbestemt for jer, og I må blot arbejde for at få det til at fungere.

Dyrk sex selvom i ikke har lyst til det

Sex handler rigtig meget om tillid mellem to mennesker. Man skal ikke gøre noget der overskrider grænser eller som man ikke har lyst til. Når dette så er sagt, så er det altså nødvendigt indimellem at dyrke sex selvom man ikke lige syntes man har lyst til det.

Lysten kommer ofte af at gøre det og opstår ikke pludselig af sig selv. Tværtimod bliver lysten mindre og mindre jo længere tid i afholder jer fra det. Så snart I kommer i gang med det igen, vil lysten også vende retur.

Invester i sexlegetøj

Nogle par føler at deres sexliv går i stå, fordi det bliver for kedeligt. Hvis det er tilfældet i jeres sexliv, og i er enige om det, kan i forsøge jer med rekvisitter til at krydre sexlivet med og gøre det nyt og spændende igen. Du kan finde en masse sexlegetøj billigt online og der er tilmed noget for enhver smag.

Det kan fx være i er til et par uskyldige håndjern eller en fancy vibrator. Lige meget hvad i finder pirrende, bør I prøve det af og mærke effekten af et nyt, anderledes og spændende sexliv.

 

Dyrk motion og sov tilstrækkeligt for mere energi

Vi kender alle sammen til det med ikke at have lyst til sex, hvis man er træt. Det kræver energi at gennemføre akten og det kræver ligeledes energi at have lyst. Det kan derfor være en fordel at fokusere på at dyrke motion og sove godt og tilstrækkeligt om natten.

Når du bruger energi, vil du få mere energi over tid. Derfor er motion godt. Motionen vil ligeledes være med til at gøre dig træt nok til at sove godt om natten, samt på sigt give dig mere energi i hverdagen, hvilket vil påvirke sexlivet i en positiv retning. Det er en meget positiv spiral.

 

Du skal have en god oplevelse med sexlegetøj

Det er meget individuelt, hvilken type sexlegetøj der fungerer for den enkelte mand. Markedet er enormt, så hvis det er første gang, du skal prøve et produkt, så kan det virke meget uoverskueligt. Andre mænd kan altid anbefale dig et produkt, som de selv er glade for. Det er dog ikke ensbetydende med, at du selv bliver lige så begejstret for produktet. Der er ikke nogen opskrift på, hvordan du finder det bedste legetøj til dig selv. Du er nødt til at prøve dig frem, da det er en individuel sag, hvad der fungerer for dig. Kom i gang med at afprøve et produkt, så du kan blive klogere på, hvad der er noget for dig.

Prøv penispumpen

Ifølge statistikker ejer de fleste mænd et stykke legetøj. Det er især singlefyre, som har noget legetøj liggende derhjemme. Når man ikke har en fast partner, så er det rart at kunne få hjælp til at få en god oplevelse. Penispumpen er kommet frem på det danske marked, og for tiden bliver der solgt rigtig mange af dem. Mænd er generelt altid skeptiske i starten overfor nye produkter, men indtil videre er der kun kommet positiv feedback på det. Når et produkt har fået gode anmeldelser, så er mænd meget mere interesserede i at afprøve det pågældende produkt.

En penispumpe kan se ud på forskellige måder. Nogle modeller har ekstra udstyr, således at manden kan vælge imellem flere egenskaber. Jo mere tilbehør der er, desto dyrere vil produktet som regel også være.

Hvis det er første gang, du skal bruge en penispumpe, så skal du ikke være nervøs. Når du først har prøvet den en gang, så er det meget lettere, næste gang du skal bruge den. Penispumper sælges til rimelige priser, hvilket gør, at alle mænd kan få råd til en. De er relativ nemme at gøre rent efter brug, og manden garanteres at få en god oplevelse med den. Der er mange, som investerer i mere end en model, så de har lidt at skifte imellem.

Hvad findes der af legetøj?

Udover penispumpen er der også andre produkter på markedet til mænd. Der er bl.a. anal sexlegetøj, penisringe, glidecremer, kondomer, produkter til at få en større penis samt pocket pussy. Sexdukker er også noget som mange mænd bruger penge på. Sexdukker er et af dyreste produkter på markedet, da de fylder meget mere end almindeligt sexlegetøj. Sexlegetøj kan både købes online samt i butikker. De fleste mænd foretrækker at købe deres produkter online, da det er meget mere diskret i forhold til at gå ned i en fysisk butik. Hjemmesiderne pakker produkterne i diskret indpakning, så ingen opdager, hvad det er, du har bestilt online. Dette sætter mange mænd pris på, da det ikke nødvendigvis kommer andre ved, at du køber sexlegetøj.

Få et nyt produkt til samlingen

Sexlegetøj til ham skal være sjovt og underholdende, således at manden får en god intim oplevelse. Ifølge spørgeundersøgelser får mænd hen af vejen endnu flere produkter til samlingen. Det er de færreste, som ikke bryder sig om at bruge sexlegetøj i soveværelset.

Sexdockan tar över världen

 

Kanske har du redan hört. Sexdockan är idag på populär att man ibland oroas över konsekvenserna som det kan bringa med sig. En sexdocka blir allt vanligare, och då i synnerhet i manliga singelhushålls hem och vardag. En sexdocka är å andra sidan ett mycket bra alternativ för den som av olika anledningar inte har möjlighet att träffa mänskliga partners, eller kanske inte heller är så sugen på det. Riktiga partners ställer ju krav på engagemang och en pojkvän eller flickvän liksom sambos och äkta hälfter är tidskrävande i en tid som idag, då tiden ofta inte räcker till. En sexdocka säkrar med andra ord ditt fortsatta sexliv, och gör det möjligt att uppfylla dina allra hetaste och galnaste fantasier i verkligheten, utan dömande blickar.

 

Sexdocka och andra leksaker för sexiga stunder

 

Kanske tycker du redan nu att det verkar spännande att använda dig utav en sexdocka. Det fungerar utmärkt även om man redan är i ett förhållande. Inte skulle man kunna kalla det för att vara otrogen, men visst kan det vara bra att diskutera det hela med din partner i förväg för att slippa överraskningar. När du känner för att ha en sexig stund för dig själv, nästan, är det bara att ta fram din sexdocka som du kan behandla precis som du vill. Det är ju en docka trots allt, vilket gör att nivån på kul är helt gränslöst och prestationen är helt upp till dig. Många blir så fästa vid sin docka att man spenderar mycket av sin fritid tillsammans med den. Du kan exempelvis ha sällskap av en sexdocka när du äter din middag, din frukost och kan då i samma veva klä upp den, varför inte sexigt, vid tillfällen som en partner aldrig hade gått med på det. Vad sägs som att exempelvis vara i sina bästa kläder redan vid frukost så att du kan sukta efter eftermiddagen under hela din jobbdag?

 

Man introducerar dildo för män

 

Kanske har du inte tänkt på det, men visst funkar dildon lika bra till att användas för män. Dock kan det vara skönt att ha en som är speciellt anpassad för just män då saker och ting kan skilja sig. En dildo för män är definitivt på modet, även om vi sällan läser om det i någon tidning eller liknande. Faktum är att fler och fler män väljer att tillfredsställa sig själva i takt med att behovet uppstår, och då är dildon det perfekta verktyget för att nå djup och full orgasm som du aldrig upplevt den förr. Vad du sedan kan göra är att använda den tillsammans med din sexpartner för att bringa något nytt till ert gemensamma sexliv. Det hjälper er att komma närmare varandra, samtidigt som att bli penetrerad av en dildo och att en dildo för män försätter dig i en underlägsen ställning tar dig till nya insikter om dig själv. Missa inte upplevelser som får dig att känna dig levande fullt ut!

 

Når du er i akut pengenød

Kreditkort og penge i baglomme

Nogle gange kan det bare være nærmest umuligt at se en vej ud af en økonomisk katastrofe. Der kan være mange grunde til, at du er havnet i sådan en situation, og det kan være så godt som håbløst at finde vejen ud igen.

Hvis alt andet glipper, så kan en løsning være at tage et forbrugslån.

Hvad er et forbrugslån

Det er et samlet overbegreb, der dækker over forskellige lånetyper, der alle giver låneren mulighed for at låne nogle penge til forbrug. Ordet forbrug er meget bredt formuleret, og det kan dække over stort set hvad som helst.

Lånet kan være stort eller småt. Hvis der for eksempel er tale om et online lån, så er det lån, som du meget nemt og meget hurtigt kan tage. Og pengene kommer hurtigt ind at så på din konto.

Hvad kan man låne til?

Der er ingen faste regler for, hvad de lånte penge skal bruges til. Det styrer du selv. Det kan være til ting, til oplevelser, til regninger, til forbedring af din bolig -eller hvad du selv mener, du har brug for penge til.

Der er ingen, der stiller spørgsmål til formålet med lånet, så du behøver slet ikke at forklare eller undskylde.

Inden du tager et forbrugslån

Det er så nemt som ingenting at tage et lån på nettet. Det, der kan være lidt svært i den forbindelse, er at gennemskue, hvad det så kommer til at koste dig i den sidste ende. Der er nemlig forskellige ting, du skal se efter for at kunne regne det ud.

Du kan læse alt, hvad der er værd at vide om forskellig typer af lån hos Finansieret.dk. Også forbrugslån. Bliver du klogere på det, forstår du begreberne bedre, og du forstår bedre, hvad det er for nogle ting, du skal være særligt opmærksom på.

Så er du så godt klædt på i forhold til at forstå, hvordan et lån er skruet sammen og dermed, hvad et specifikt lån kommer til at koste dig i gebyrer og renter. Det er rart ikke at blive negativt overrasket over det. Især hvis økonomien i forvejen er stram, er det en ekstra bet at skulle betale for meget for et lån.

Hvilke udgifter er der ved et lån?

Det koster altid noget at tage et lån. Det er jo netop det, som låneudbydere har sig overskud af. De udgifter, der kan være i forbindelse med et lån, kan for eksempel være: Oprettelsesgebyr og renter. Desuden bør du være opmærksom på at tjekker, hvor meget du samlet set kommer til at betale tilbage på lånet.

Disse udgifter skal du medregne, når du vurderer prisen for lånet.

Et forbrugslån kan hjælpe dig ud af en akut pengenød, du skal bare være klar over, at alt har en pris.

Hvad kommer det så til at koste?

Det kan ikke besvares entydigt. Alle lån er forskellige. Dels har forskellige låneudbydere forskellige vilkår, og dels kan der være forskelle fra lån til lån.

Det kan variere meget, hvad et lån kommer til at koste. Men som en tommelfingerregel kan man sige, at et mindre lån, der bliver betalt hurtigt tilbage, er billigere end et lån, der er større, og som bliver betalt tilbage over en længere periode.

Hvis du ikke vil eller kan tage et lån, så kan du også søge om hjælp hos det offentlige.

Effektiv tør-roning

Robåd på land

Det lyder måske som lidt af en joke, men det er faktisk muligt at træne både seriøst og effektivt ved at ro på land. Det foregår selvfølgelig på en romaskine. Den kan nemlig gøre det ud for en god og effektiv træningsmaskine, som du oven i købet kan have stående derhjemme på stuegulvet.

Er en hjemme-romaskine nu også effektiv nok?

Det må man sige ja til. Især hvis du investerer i en romaskine, der er af en vis kvalitet, så vil du bestemt kunne træne temmelig effektivt på sådan en.

Romaskinen skal naturligvis være solid, så den kan holde til de kraftige bevægelser, som den udsættes for. Desuden skal den være så driftssikker, at den også er god og velfungerende efter længere tids brug.

Derudover skal den gerne have flere funktioner, som kan gøre din træning mere udfordrende. Den skal gerne have flere træningsprogrammer og flere modstandsniveauer. Det gør, at din træning kan varieres, og at du stadig kan gøre fremskridt træningsmæssigt, når du er kommet godt op i niveau.

Find en god romaskine

Vil du gerne sikre dig, at du nu også kan finde en god romaskine af høj kvalitet, så kunne du tjekke denne side og blive meget klogere på, hvad det er for kriterier, du bør lægge vægt på, når du skal vælge en god romaskine.

På den længere bane bliver du mere tilfreds med en maskine, der lever op til kravet om at være af god kvalitet.

God motion

En romaskine vil kunne give dig en bedre kondition og en stærkere krop. Da den træner de fleste muskelgrupper i kroppen, så kan den betragtes som en glimrende allround motionsmaskine.

Træner du regelmæssigt, så vil du snart kunne mærke dens effekt. Om du så udelukkende motionerer på romaskinen, eller du bruger den som et supplement til din øvrige træning, så vil din træning blive mere intensiveret og målrettet.

Træn regelmæssigt

Når du har en romaskine stående derhjemme, så har du en alletiders mulighed for at træne, når du har tid og lyst til det. Det er bare at sætte dig i maskinen og ro dig en tur, når det lige passer ind.

Du skal helst træne hver eller hver anden dag, for at det skal være så effektivt som muligt. Det er godt, hvis du får udviklet en god rutine. Så er der størst chance for, at du får det gjort regelmæssigt.

Regelmæssig træning er mest effektivt.

Sæt romaskinen et strategisk rigtigt sted

Er der en vis risiko for, at du efter en tid mister interessen for maskinen, eller du glemmer at træne for tit, så må du forsøge at manipulere dig selv til at få det gjort.

Dels kan du sørge for at træne på det sammen tidspunkt hver dag, så er det nemmere at få oparbejdet en god vane.

Dels kan du sørge for, at romaskinen kommer til at stå et sted, hvor du ikke kan undgå at blive konfronteret med den. Er du nærmest ved at falde over den, eller står den lige foran fjernsynet, så vil du måske lettere kunne komme op på den.

Ellers må du udtænke andre skumle planer, der lokker dig til at bruge din romaskine.

Nye mænd

kæmpe stor dildo Nye Dominante Herrer som søger en submissiv kvinde, starter ofte deres søgen med at lede efter uskyldsrene søde feminine kvinder der ikke kan klare en kæmpe dildo, som kan se tilbedende op på dem og sige ja til alt, uden undtagelse. De finder dem yderst sjældent. Faktisk aldrig. Sagen er, at de ikke findes i BDSM verden kæmpe store dildoer. Ja, man kan spørge sig selv, om de overhovedet findes rendyrkede i det moderne danske samfund mere, eller om uskylden ikke ryger allerede i 14 – 16 års alderen.

Derimod er det muligt at finde “den pæne pige” både ude i samfundet og i BDSM verden. Men, man skal skynde sig som Dominant Herre, for hun er ikke “pæn” ret længe. Når først hun får øje på sine udfoldelsesmuligheder i BDSM universet, finder hun ud af, at hun er umådelig eftertragtet og hun nyder det i fulde drag. Så vær ikke overrasket, hvis hun bager på rigtig mange mænd af gangen. Udbuddet på den type kvinder er minimalt, mens efterspørgslen er enorm, så det er helt naturligt, at hun prøver at finde “den bedste mand”.

kæmpe gigantisk dildo

Den bedste mand

Og lad os være ærlige – “den bedste mand” er sjældent en total uerfaren mand, som endnu ikke er landet på sine fødder i BDSM universet. For nok har han drømmene, men så længe han tror, at det blot handler om at få en kvinde, som bare siger “ja” til alt, så har han intet at have dem i. Han er ganske enkelt for urealistisk og for umoden – og at være umoden, har intet med alder at gøre i denne verden, men handler alene om tankevirksomhed, selvransagelse og mod til selvudvikling.  Han mangler derfor oftest både den viden og kæmpe store dildo og det fundamentale selvværd, som submissive kvinder efterstræber og leder så længe efter. Derfor får han sjældent en chance på trods af de dominante drømme.

kæmpe dildo 

Psykisk sunde submissive kvinder, siger nemlig ikke bare “ja og amen” til en Hr. hvem som helst. De stiller krav – store krav til Herrens evner. Fordi de udemærket godt ved, at det er er store kræfter som der leges med og det er deres psykiske sundhed, som står på spil. Det spil, vil de gerne være sikker på at vinde. De ønsker at vokse og gro i fællesskab med et andet menneske – ikke at blive trampet ned af samme person.

Kvinden og den kæmpe dildo

For submissive kvinder er oftest stolte tænkende selvstændige kvinder, som er vant til at sætte krav og som set udefra kan klare livet selv. En af den slags kvinder, hvor omgivelserne siger “Hun har ikke brug for en mand, for hun kan jo alting selv”, selv en kæmpe dildo.

Men tag ikke fejl, for der er en ting hun ikke kan selv, nemlig tilfredsstille sig selv, både følelsesmæssigt og seksuelt. Hun drømmer om kærligheden, de store følelser, den tætte intimitet med en mand, hed lidenskabelig sex, og om at turde give helt og endeligt fri på “den pæne pige”. Og så drømmer hun om, at få kontakt med sin kvindelige feminine side, som hun har ignoreret så længe i sin evige kamp for selvstændighed, at hun ofte helt har glemt hvordan man gør. Hun ønsker at blive fri og hun er klar over, at hun har brug for hjælp. Og til det, søger hun “ham”.

kæmpe dildoer 

Den dominante Herre, som har lysterne og forståelsen for, hvad det hele handler om, men som også har erfaringen, styrken og modet til at føre det sikkert ud i livet. Manden som ved, at det er en intens og smuk alvorlig “leg” mellem to mennesker som vil det samme. Nemlig kunne rumme hinanden 100 %.  På godt og ondt. Og i lang, lang tid.

Lebron James træningsrutiner

Teksten kort:

Teksten præsenterer neofunktionalismen som integrationsteori. Teorien forklarer hvordan integration fører til mere integration gennem spillover effekter. Applicering af sociologisk/historisk institutionalisme.

 

Central(e) variable:

Integration er en proces, ikke et outcome. Integration afføder gennem spillover effekterne yderligere integration.

 

Definition

Integration defineres som en proces frem for et outcome, og involverer etableringen og udvidelsen af regionale institutioner.

–        Haas (1958): ”the process whereby political actors in several distinct national settings are persuaded to shift their loyalties, expectations and political activities towards a new centre, whose institutions possess or demand jurisdiction over the pre-existing national states. The end result of a process of political integration is a new political community, superimposed over the pre-existing one.”

–        Lindberg (1963): “ (1)The process whereby nations forego the desire and ability to conduct foreign and domestic policies independently of each other, seeking instead to make joint decisions or to delegate the decision-making process to new central organs; and (2) the process whereby political actors in several distinct settings are persuaded to shift their expectations and political activities to a new centre.”

 

Central påstand:

Integration er en proces, som ikke kan studeres som isolerede events. Regional integration er karakteriseret af multiple, diverse og forandrende aktører, som ikke er begrænset af deres nationale politiske sfære, men interagerer også og bygger koalitioner på tværs af nationale grænser. ’The Community’ opfattes primært som ’a creature of elites’ med en eftergivende konsensus som favoriserer mere integration.

Fem antagelser om ’the driving forces’:

1)    Rationelle og selvinteresserede aktører, som har kapaciteten til at lære og ændre deres præferencer (lære fra nytten, der opnås gennem integration). Nationale og supranationale eliter anerkender begrænsningen af nationale løsninger, hvorfor forventninger og aktiviteter samles i et nyt centrum (supranationalt forum/institutioner)

2)   Når institutioner er etableret, kan de ’take on a lige of their own’ og undslippe skabernes kontrol. Regionale institutioner er interesseret i at øge magt, hvorfor dets
aktører forsøger at øge integration ved at påvirke regeringernes opfattelser og
dermed nationale interesser

3)    Marginale justeringer drives af uintenderede konsekvenser fra tidligere valg/integration

4)    Integration er et positive-sum game

5)    Funktionel interdependens, som er et produkt af integrationen, fremmer yderligere
integration. Tidligere antagelse om, at dybere integration skete ’automatisk’

 

Mekanismerne:

Integrationen styres af funktionelle, politiske og kultiverede spillover effekter.

Funktionel spillover

”[…] the integration of one sector at the regional level is only practicable in combination with the integration of other sectors, as problems arising from the functional integration of one task can only be solved by integrating yet more tasks.” (s. 49)

Politisk spillover

”National elites had to come to perceive that problems of substantial interest could not be effectively addressed at the domestic level, not least because of the above-mentioned functional-economic logic.” (s. 49)

=> nationale eliter lærer igennem integrationen, hvorved deres forventninger, politiske aktiviteter (og ifølge Haas deres loyalitet) flyttes til et nyt europæisk centrum à  udformning af en ny transnational elite. Lindberg fokuserer her på socialiseringsprocesser, som fordrer konsensus.

Kultiveret spillover

Supranationale institutioner og dets agenter har en præference for mere magt, hvilket opnås gennem yderligere integration (= nationale staters delegering af suverænitet). I europæisk kontekst ses Kommissionen som hovedaktøren bag kultivering.

”[…] it occupies a privileged position of centrality and authority, enabling it not only to direct the dynamics of relations among states but also the relations of interest groups within each state. According to Lindberg(1963: 71), the Commission’s cultivation of contacts with national civil servants and interest groups would in time lead to the Commission’s progressive ‘informal co-optation’ of member states’ national elites to help realise its European objectives.” (s. 50)

=> Besidder fordel, idet de har mulighed for dagsordensfastsættelse. Har derudover mere information end de nationale regeringer, hvilket de kan udnytte til deres fordel i forhold til vejledning af nationale stater.

 

Kausalmodel

Funktionel spillover                                    Politisk spillover                       Kultiveret spillover

 

Centrale argument

De ovenfor uddybede mekanismer favoriserer en dybere integration. Dermed afføder integration mere integration.

 

Empiriske fund:

God til at forklare graduale og marginale justeringer af integrationen, samt hvorfor man kan forvente dybere integration.

 

Kritik:

–        Neofunktionalisme formår ikke at forklare, hvordan og hvorfor integrationen startede, men kun hvorfor den fortsætter. Derudover får den heller ikke sat en grænse for, hvorfor integrationen stopper => bør vi forvente en integration til en Europæisk føderation?

–        Neofunktionalisme tager sit udgangspunkt i endogene faktorer, men får dermed ikke besvaret, hvordan eksogene faktorer såsom den økonomiske krise påvirker integrationen.

–        Teorien får ikke forklaret indenrigsaktørers betydning for integration. Er det virkeligt supranationale eliter, som styrer det hele?

 

Holdtime tekster
  • Schimmelfennig, F. (2015) ‘Liberal intergovernmentalism and the euro area crisis’, Journal of European Public Policy, 22(2): 177-192.
  • Niemann, A. & Ioannou, D. (2015) ‘European economic integration in times of crisis: a case of neofunctionalism?’, Journal of European Public Policy, 22(2): 196-215.

Den perfekte basket kamp

 

Et subfelt indenfor studiet af internationale institutioner er studiet af regional integration, her særligt med fokus på europæisk integration i den Europæiske Union. Er integration et produkt af interdependens og spillover effekter? Leder integration konsekvent til mere integration? Eller er den et produkt af rationelle staters forhandlinger? Subfeltet har udviklet dets egne teorier, neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme, som hver især bygger på forskellige teorier indenfor neoinstitutionalismen.

 

Forelæsningstekster

  • Moravcsik, A. & Schimmelfennig, F. (2009) ‘Liberal intergovernmentalism’, in A. Wiener & T. Diez (eds.), European integration theory, 2nd edition. Oxford: Oxford University Press, pp. 67-87 (21 pages) (copy in compendium).
  • Niemann, A. & Schmitter, P.C. (2009) ‘Neo-functionalism’, in A. Wiener & T. Diez (eds.), European integration theory, 2nd edition. Oxford: Oxford University Press, pp. 45-65 (21 pages) (copy in compendium).

 

Moravcsik, A. & Schimmelfennig, F. (2009)

 

Teksten kort

Teksten præsenterer den regionale integrationsteori liberal intergovernmentalisme.
Integrationsteorien er en applikation af rationel institutionalisme for at forsøge at forklare regional integration. Parsimonisk.

 

Central(e) variable:

X = staters forhandlinger mellem regeringer. Y = regional integration

Regional integration betinges af staters intergovernmentelle forhandlinger.

 

Definitioner

Institutioner defineres i forlængelse af rationel institutionalismes definition af institutioner.

 

Centrale påstand:

Teorien bygger på to antagelser. Først og fremmest er stater hovedaktørerne (dog ikke i
realismens forståelse, hvor statsoverlevelse er vigtigste prioritet). Staterne opnår deres mål igennem forhandlinger mellem regeringer frem for idéen om en central autoritet, som gennemtvinger politiske beslutninger. For det andet er stater rationelle, som kalkulerer nytten fra alternative handlinger og vælger den, der maksimerer eller tilfredsstiller deres nytte givet omstændighederne.

 

Mekanismerne:

“Decisions to cooperate internationally can be explained in a three-stage framework: states first define preferences, then bargain to substantive agreements, and finally create (or adjust) institutions to secure those outcomes in the face of future uncertainty.” (p. 68-69)

 

Dog sjældent konvergens mellem staternes nationale præferencer => stater skal overkomme kollektive suboptimale outcomes og opnå koordination og samarbejde for gensidige gevinster, men samtidig skal de beslutte sig for, hvordan de gensidige gevinster omfordeles blandt staterne.

–        “LI posits that in the EU context, asymmetrical interdependencies, that is, the uneven distribution of the benefits of a specific agreement (compared to those of unilateral or alternative possibilities known as ‘outside options’) and information about preferences and agreements play a crucial role. Generally, those actors that are least in need of a specific agreement, relative to the status quo, are best able to threaten the others with non-cooperation and thereby force them to make concessions; and those actors that have more and better information about other actors’ preferences and the workings of institutions are able to manipulate the outcome to their advantage.” (s. 71)

–        Udfaldene af forhandlingerne afspejler den relative magt mellem staterne baseret på mønstrene af asymmetrisk interdependens

 

Internationale institutioner sikrer varigt samarbejde og opnåelsen af et kollektivt optimalt outcome ved at reducere transaktionsomkostninger og tildeling af information, som reducerer usikkerheder.

 

“Issue specific variation in the delgation and pooling of sovereignty reflect the issue-specific concerns of national governments about each other’s future ability to comply with substantive deals reached.” (s. 72)

 

Kausalmodel

Forhandlinger imellem stater → regional integration

 

Centrale argument

”EU integration can best be understood as a series of rational choices made by national leaders. These choices responded to constraints and opportunities stemming from the economic interests of powerful domestic constituents, the relative power of states stemming from asymmetrical interdependence, and the role of institutions in bolstering the credibility of interstates commitments.” (s. 69)

 

Empiriske fund:

Teorien er god til at forklare ’the grand bargainings’, i europæisk kontekst: traktaterne.

 

Kritik:

–        Krævende antagelse om stabile og veldefinerede præferencer, som ikke ændres under forhandlingerne. Det samme omkring antagelsen, at stater ved alt om andre staters præferencer og motivationer.

–        For stort fokus på ’the grand bargainings’ og ikke nok forklaringsevne af uformelle skridt.

–        Negligerer transaktionsomkostningerne forbundet med samling af information. Neofunktionalisme kritiserer liberal intergovernmentalisme for, at de ikke inddrager supranationale eliters rolle og deres asymmetriske information, som de kan bruge til deres fordel.

–        Krævende med 27 stater i EU. Til trods for at fokusere på stater som hovedaktører, tenderer teorien til at fokusere på de fire største lande => hvilken rolle spiller lande som eksempelvis Danmark i integrationsprocessen?

 

Sådan dribler du fra alle på basket banen

–        Fokus på samarbejdet ift. NATO

–        Hvordan fungerer NATO, og hvordan ser det muligvis ud i fremtiden?

International regimes vs. International organisation

–        International regime:

–        Er problemspecifik – normer og regler

–        Regulerer staters adfærd, men handler ikke selv

–        International organisation:

–        Målrettet og har et bestemt formål

–        Handlen selv

 

Rationel institutionalisme vs.  sociologisk/konstruktivistisk institutionalisme

–        NATO fra et rationalistisk perspektiv

–        NATO hjælper staters koordinering og samarbejde

–        Lande vil søge at indgå i alliance med NATO, for man har en interesse i at undgå de konsekvenser det kan have ved ikke at gå med

–        Har et meget materiel syn på NATO

–        NATO fra et sociologisk institutionalistisk perspektiv

–        NATO som en international institution, der søger at udbrede samme liberale værdier, som medlemsstaterne. NATO er derfor attraktiv for staterne, fordi institutionen repræsenterer samme normer, regler og værdier, som medlemsstaterne står for

–        Har et ikke-materialistisk syn på NATO

→  begge mener, at NATO er en institution der giver sikkerhed til dets medlemslande, stabilisere deres samarbejde og adfærd

 

Bruger de institutionelle teorier til at se hvordan afslutningen af Den Kolde Krig har medført forandringer i NATO
1. Persistence (vedholdenhed)
Rational Institutionalisms perspektiv

–        NATO var fortsat vigtigt efter Den Kolde Krig, idet omkostningerne ved at beholde NATO som institution var billigere end skulle etablere og skabe en ny institution

–        Wallander påpeger dog, at NATO kun eksisterede grundet det havde tilbudt nye fordele til dets medlemslands

–        Gamle fordele: havde en fælles forståelse og fælles beskyttelse imod USSR

–        Nye fordele: dele stadig beskyttelse (Artikel 5 – Collective Defence), men nu også gennemsigtighed, integration og forhandling medlemslandene imellem

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        NATO eksisterer fortsat da institutionen fortsat ønsker at dele og udbrede i liberale normer, værdier og interesser, og specielt fordi liberale normer og værdier blev ”bekræftet” som de bedste, ved at vinde over de modsatte værdier er USSR

 

  1. Flexibilisation (fleksibilisering)

–        Her menes der i hvilket omfang medlemslande har variere deres deltagelse og commitment til den internationale institution

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Den højere grad af fleksibilitet, som der er kommet, er et svar på det ændrede sikkerhedsmiljø efter Den Kolde Krig og NATO’s sikkerhedsinteresser

–        Der er kommet åbne og fleksible arrangementer med ikke-medlemslande, hvilket har gjorte, at man har fået større kendskab til deres præferencer, problemer og øget troværdighed, hvilket har været en fordel for NATO’s sikkerhedshensyn, da disse stater er relevante, og at der nu også er nogle fælles interesser

–        NATO’s institutionelle aktiviteter har hjulpet alliancer med at opnå en vellykket overgang efter Den Kolde Krig

–        Forklarer at NATO’s vedholdenhed og fleksibilitet komplementerer hinanden godt

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        Imødegå forskelle mellem mere globalt og regionalt orienteret lande

–        Fleksibiliteten afspejler ændringer i medlemslande identiteter og værdier i forhold til NATO’s egen identitet og egne normer og regler

–        Eksempelvis ift. en international socialisering af postkommunistiske lande af de vestlige normer og værdier som NATO repræsenterer

–        Lande som er rykket tættere på NATO, er måske også blevet mere demokratiske

–        Men fleksibilitet kan også have en negativ effekt, idet det giver rum til landes egne præferencer og kapaciteter

 

  1. Interventions (interventioner)

–        Siden Den Kolde Krig har NATO faktisk ikke kun forhindret krig, men også bekæmpet nogle krige

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Behovet for at samarbejde for at bekæmpe en fælles trussel, og hvis der er flere fordele ved alliance set ift. at intervenere uafhængigt, dette kan blandt andet forklare NATO’s andel i interventioner efter Den Kolde Krig

–        MEN; hverken Bosnien, Kosovo eller Libyen udgjorde en alvorlig fælles trussel, men NATO greb alligevel ind

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        En intervention kan forklares ud fra, at NATOs opfattelse kan være, at deres fælles værdier og regler står på spil

–        De intervenerer således i f.eks. Bosnien-Hercegovina, fordi de liberale-demokratiske normer blev overtrådt, og de dermed var i fare

 

  1. Enlargement (udvidelse)

–        NATO har udvidet sit antal af medlemslande fra 16 til 28 i løbet af tre runder, hvoraf den seneste fandt sted i 2009

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Udvidelse er et spørgsmål om cost-benefit: Nye medlemslande skal bidrage med fordele à Det handler om militær og økonomiske kapabiliteter à Men dette var ikke tilfældet med de nye medlemslande efter Den Kolde Krig da de militært var langt bagefter andre NATO-lande à Set fra et rationelt perspektiv, ville NATO have høstet flere fordele uden en udvidelse fremfor at have øget antallet af medlemmer (færre at beskytte med flere ressourcer)

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        Så længe de overholder en række normer og regler skal man have muligheden for at blive inkluderet i NATOs fællesskab – og derved få de fordele der er ved at være medlem af et solidarisk fællesskab der støtter hinanden.

Den kan altså være med til at forklare hvorfor nogle af de lande er blevet inkluderet