Lebron James træningsrutiner

Basket i EU Basketball i USA Guides Nyheder No Comments

Teksten kort:

Teksten præsenterer neofunktionalismen som integrationsteori. Teorien forklarer hvordan integration fører til mere integration gennem spillover effekter. Applicering af sociologisk/historisk institutionalisme.

 

Central(e) variable:

Integration er en proces, ikke et outcome. Integration afføder gennem spillover effekterne yderligere integration.

 

Definition

Integration defineres som en proces frem for et outcome, og involverer etableringen og udvidelsen af regionale institutioner.

–        Haas (1958): ”the process whereby political actors in several distinct national settings are persuaded to shift their loyalties, expectations and political activities towards a new centre, whose institutions possess or demand jurisdiction over the pre-existing national states. The end result of a process of political integration is a new political community, superimposed over the pre-existing one.”

–        Lindberg (1963): “ (1)The process whereby nations forego the desire and ability to conduct foreign and domestic policies independently of each other, seeking instead to make joint decisions or to delegate the decision-making process to new central organs; and (2) the process whereby political actors in several distinct settings are persuaded to shift their expectations and political activities to a new centre.”

 

Central påstand:

Integration er en proces, som ikke kan studeres som isolerede events. Regional integration er karakteriseret af multiple, diverse og forandrende aktører, som ikke er begrænset af deres nationale politiske sfære, men interagerer også og bygger koalitioner på tværs af nationale grænser. ’The Community’ opfattes primært som ’a creature of elites’ med en eftergivende konsensus som favoriserer mere integration.

Fem antagelser om ’the driving forces’:

1)    Rationelle og selvinteresserede aktører, som har kapaciteten til at lære og ændre deres præferencer (lære fra nytten, der opnås gennem integration). Nationale og supranationale eliter anerkender begrænsningen af nationale løsninger, hvorfor forventninger og aktiviteter samles i et nyt centrum (supranationalt forum/institutioner)

2)   Når institutioner er etableret, kan de ’take on a lige of their own’ og undslippe skabernes kontrol. Regionale institutioner er interesseret i at øge magt, hvorfor dets
aktører forsøger at øge integration ved at påvirke regeringernes opfattelser og
dermed nationale interesser

3)    Marginale justeringer drives af uintenderede konsekvenser fra tidligere valg/integration

4)    Integration er et positive-sum game

5)    Funktionel interdependens, som er et produkt af integrationen, fremmer yderligere
integration. Tidligere antagelse om, at dybere integration skete ’automatisk’

 

Mekanismerne:

Integrationen styres af funktionelle, politiske og kultiverede spillover effekter.

Funktionel spillover

”[…] the integration of one sector at the regional level is only practicable in combination with the integration of other sectors, as problems arising from the functional integration of one task can only be solved by integrating yet more tasks.” (s. 49)

Politisk spillover

”National elites had to come to perceive that problems of substantial interest could not be effectively addressed at the domestic level, not least because of the above-mentioned functional-economic logic.” (s. 49)

=> nationale eliter lærer igennem integrationen, hvorved deres forventninger, politiske aktiviteter (og ifølge Haas deres loyalitet) flyttes til et nyt europæisk centrum à  udformning af en ny transnational elite. Lindberg fokuserer her på socialiseringsprocesser, som fordrer konsensus.

Kultiveret spillover

Supranationale institutioner og dets agenter har en præference for mere magt, hvilket opnås gennem yderligere integration (= nationale staters delegering af suverænitet). I europæisk kontekst ses Kommissionen som hovedaktøren bag kultivering.

”[…] it occupies a privileged position of centrality and authority, enabling it not only to direct the dynamics of relations among states but also the relations of interest groups within each state. According to Lindberg(1963: 71), the Commission’s cultivation of contacts with national civil servants and interest groups would in time lead to the Commission’s progressive ‘informal co-optation’ of member states’ national elites to help realise its European objectives.” (s. 50)

=> Besidder fordel, idet de har mulighed for dagsordensfastsættelse. Har derudover mere information end de nationale regeringer, hvilket de kan udnytte til deres fordel i forhold til vejledning af nationale stater.

 

Kausalmodel

Funktionel spillover                                    Politisk spillover                       Kultiveret spillover

 

Centrale argument

De ovenfor uddybede mekanismer favoriserer en dybere integration. Dermed afføder integration mere integration.

 

Empiriske fund:

God til at forklare graduale og marginale justeringer af integrationen, samt hvorfor man kan forvente dybere integration.

 

Kritik:

–        Neofunktionalisme formår ikke at forklare, hvordan og hvorfor integrationen startede, men kun hvorfor den fortsætter. Derudover får den heller ikke sat en grænse for, hvorfor integrationen stopper => bør vi forvente en integration til en Europæisk føderation?

–        Neofunktionalisme tager sit udgangspunkt i endogene faktorer, men får dermed ikke besvaret, hvordan eksogene faktorer såsom den økonomiske krise påvirker integrationen.

–        Teorien får ikke forklaret indenrigsaktørers betydning for integration. Er det virkeligt supranationale eliter, som styrer det hele?

 

Holdtime tekster
  • Schimmelfennig, F. (2015) ‘Liberal intergovernmentalism and the euro area crisis’, Journal of European Public Policy, 22(2): 177-192.
  • Niemann, A. & Ioannou, D. (2015) ‘European economic integration in times of crisis: a case of neofunctionalism?’, Journal of European Public Policy, 22(2): 196-215.

Den perfekte basket kamp

Basket i EU Basketball i USA Blog No Comments

 

Et subfelt indenfor studiet af internationale institutioner er studiet af regional integration, her særligt med fokus på europæisk integration i den Europæiske Union. Er integration et produkt af interdependens og spillover effekter? Leder integration konsekvent til mere integration? Eller er den et produkt af rationelle staters forhandlinger? Subfeltet har udviklet dets egne teorier, neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme, som hver især bygger på forskellige teorier indenfor neoinstitutionalismen.

 

Forelæsningstekster

  • Moravcsik, A. & Schimmelfennig, F. (2009) ‘Liberal intergovernmentalism’, in A. Wiener & T. Diez (eds.), European integration theory, 2nd edition. Oxford: Oxford University Press, pp. 67-87 (21 pages) (copy in compendium).
  • Niemann, A. & Schmitter, P.C. (2009) ‘Neo-functionalism’, in A. Wiener & T. Diez (eds.), European integration theory, 2nd edition. Oxford: Oxford University Press, pp. 45-65 (21 pages) (copy in compendium).

 

Moravcsik, A. & Schimmelfennig, F. (2009)

 

Teksten kort

Teksten præsenterer den regionale integrationsteori liberal intergovernmentalisme.
Integrationsteorien er en applikation af rationel institutionalisme for at forsøge at forklare regional integration. Parsimonisk.

 

Central(e) variable:

X = staters forhandlinger mellem regeringer. Y = regional integration

Regional integration betinges af staters intergovernmentelle forhandlinger.

 

Definitioner

Institutioner defineres i forlængelse af rationel institutionalismes definition af institutioner.

 

Centrale påstand:

Teorien bygger på to antagelser. Først og fremmest er stater hovedaktørerne (dog ikke i
realismens forståelse, hvor statsoverlevelse er vigtigste prioritet). Staterne opnår deres mål igennem forhandlinger mellem regeringer frem for idéen om en central autoritet, som gennemtvinger politiske beslutninger. For det andet er stater rationelle, som kalkulerer nytten fra alternative handlinger og vælger den, der maksimerer eller tilfredsstiller deres nytte givet omstændighederne.

 

Mekanismerne:

“Decisions to cooperate internationally can be explained in a three-stage framework: states first define preferences, then bargain to substantive agreements, and finally create (or adjust) institutions to secure those outcomes in the face of future uncertainty.” (p. 68-69)

 

Dog sjældent konvergens mellem staternes nationale præferencer => stater skal overkomme kollektive suboptimale outcomes og opnå koordination og samarbejde for gensidige gevinster, men samtidig skal de beslutte sig for, hvordan de gensidige gevinster omfordeles blandt staterne.

–        “LI posits that in the EU context, asymmetrical interdependencies, that is, the uneven distribution of the benefits of a specific agreement (compared to those of unilateral or alternative possibilities known as ‘outside options’) and information about preferences and agreements play a crucial role. Generally, those actors that are least in need of a specific agreement, relative to the status quo, are best able to threaten the others with non-cooperation and thereby force them to make concessions; and those actors that have more and better information about other actors’ preferences and the workings of institutions are able to manipulate the outcome to their advantage.” (s. 71)

–        Udfaldene af forhandlingerne afspejler den relative magt mellem staterne baseret på mønstrene af asymmetrisk interdependens

 

Internationale institutioner sikrer varigt samarbejde og opnåelsen af et kollektivt optimalt outcome ved at reducere transaktionsomkostninger og tildeling af information, som reducerer usikkerheder.

 

“Issue specific variation in the delgation and pooling of sovereignty reflect the issue-specific concerns of national governments about each other’s future ability to comply with substantive deals reached.” (s. 72)

 

Kausalmodel

Forhandlinger imellem stater → regional integration

 

Centrale argument

”EU integration can best be understood as a series of rational choices made by national leaders. These choices responded to constraints and opportunities stemming from the economic interests of powerful domestic constituents, the relative power of states stemming from asymmetrical interdependence, and the role of institutions in bolstering the credibility of interstates commitments.” (s. 69)

 

Empiriske fund:

Teorien er god til at forklare ’the grand bargainings’, i europæisk kontekst: traktaterne.

 

Kritik:

–        Krævende antagelse om stabile og veldefinerede præferencer, som ikke ændres under forhandlingerne. Det samme omkring antagelsen, at stater ved alt om andre staters præferencer og motivationer.

–        For stort fokus på ’the grand bargainings’ og ikke nok forklaringsevne af uformelle skridt.

–        Negligerer transaktionsomkostningerne forbundet med samling af information. Neofunktionalisme kritiserer liberal intergovernmentalisme for, at de ikke inddrager supranationale eliters rolle og deres asymmetriske information, som de kan bruge til deres fordel.

–        Krævende med 27 stater i EU. Til trods for at fokusere på stater som hovedaktører, tenderer teorien til at fokusere på de fire største lande => hvilken rolle spiller lande som eksempelvis Danmark i integrationsprocessen?

 

Sådan dribler du fra alle på basket banen

Basket i EU Blog Dansk basket Guides No Comments

–        Fokus på samarbejdet ift. NATO

–        Hvordan fungerer NATO, og hvordan ser det muligvis ud i fremtiden?

International regimes vs. International organisation

–        International regime:

–        Er problemspecifik – normer og regler

–        Regulerer staters adfærd, men handler ikke selv

–        International organisation:

–        Målrettet og har et bestemt formål

–        Handlen selv

 

Rationel institutionalisme vs.  sociologisk/konstruktivistisk institutionalisme

–        NATO fra et rationalistisk perspektiv

–        NATO hjælper staters koordinering og samarbejde

–        Lande vil søge at indgå i alliance med NATO, for man har en interesse i at undgå de konsekvenser det kan have ved ikke at gå med

–        Har et meget materiel syn på NATO

–        NATO fra et sociologisk institutionalistisk perspektiv

–        NATO som en international institution, der søger at udbrede samme liberale værdier, som medlemsstaterne. NATO er derfor attraktiv for staterne, fordi institutionen repræsenterer samme normer, regler og værdier, som medlemsstaterne står for

–        Har et ikke-materialistisk syn på NATO

→  begge mener, at NATO er en institution der giver sikkerhed til dets medlemslande, stabilisere deres samarbejde og adfærd

 

Bruger de institutionelle teorier til at se hvordan afslutningen af Den Kolde Krig har medført forandringer i NATO
1. Persistence (vedholdenhed)
Rational Institutionalisms perspektiv

–        NATO var fortsat vigtigt efter Den Kolde Krig, idet omkostningerne ved at beholde NATO som institution var billigere end skulle etablere og skabe en ny institution

–        Wallander påpeger dog, at NATO kun eksisterede grundet det havde tilbudt nye fordele til dets medlemslands

–        Gamle fordele: havde en fælles forståelse og fælles beskyttelse imod USSR

–        Nye fordele: dele stadig beskyttelse (Artikel 5 – Collective Defence), men nu også gennemsigtighed, integration og forhandling medlemslandene imellem

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        NATO eksisterer fortsat da institutionen fortsat ønsker at dele og udbrede i liberale normer, værdier og interesser, og specielt fordi liberale normer og værdier blev ”bekræftet” som de bedste, ved at vinde over de modsatte værdier er USSR

 

  1. Flexibilisation (fleksibilisering)

–        Her menes der i hvilket omfang medlemslande har variere deres deltagelse og commitment til den internationale institution

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Den højere grad af fleksibilitet, som der er kommet, er et svar på det ændrede sikkerhedsmiljø efter Den Kolde Krig og NATO’s sikkerhedsinteresser

–        Der er kommet åbne og fleksible arrangementer med ikke-medlemslande, hvilket har gjorte, at man har fået større kendskab til deres præferencer, problemer og øget troværdighed, hvilket har været en fordel for NATO’s sikkerhedshensyn, da disse stater er relevante, og at der nu også er nogle fælles interesser

–        NATO’s institutionelle aktiviteter har hjulpet alliancer med at opnå en vellykket overgang efter Den Kolde Krig

–        Forklarer at NATO’s vedholdenhed og fleksibilitet komplementerer hinanden godt

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        Imødegå forskelle mellem mere globalt og regionalt orienteret lande

–        Fleksibiliteten afspejler ændringer i medlemslande identiteter og værdier i forhold til NATO’s egen identitet og egne normer og regler

–        Eksempelvis ift. en international socialisering af postkommunistiske lande af de vestlige normer og værdier som NATO repræsenterer

–        Lande som er rykket tættere på NATO, er måske også blevet mere demokratiske

–        Men fleksibilitet kan også have en negativ effekt, idet det giver rum til landes egne præferencer og kapaciteter

 

  1. Interventions (interventioner)

–        Siden Den Kolde Krig har NATO faktisk ikke kun forhindret krig, men også bekæmpet nogle krige

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Behovet for at samarbejde for at bekæmpe en fælles trussel, og hvis der er flere fordele ved alliance set ift. at intervenere uafhængigt, dette kan blandt andet forklare NATO’s andel i interventioner efter Den Kolde Krig

–        MEN; hverken Bosnien, Kosovo eller Libyen udgjorde en alvorlig fælles trussel, men NATO greb alligevel ind

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        En intervention kan forklares ud fra, at NATOs opfattelse kan være, at deres fælles værdier og regler står på spil

–        De intervenerer således i f.eks. Bosnien-Hercegovina, fordi de liberale-demokratiske normer blev overtrådt, og de dermed var i fare

 

  1. Enlargement (udvidelse)

–        NATO har udvidet sit antal af medlemslande fra 16 til 28 i løbet af tre runder, hvoraf den seneste fandt sted i 2009

Rational Institutionalisms perspektiv

–        Udvidelse er et spørgsmål om cost-benefit: Nye medlemslande skal bidrage med fordele à Det handler om militær og økonomiske kapabiliteter à Men dette var ikke tilfældet med de nye medlemslande efter Den Kolde Krig da de militært var langt bagefter andre NATO-lande à Set fra et rationelt perspektiv, ville NATO have høstet flere fordele uden en udvidelse fremfor at have øget antallet af medlemmer (færre at beskytte med flere ressourcer)

Sociological Institutionalisms perspektiv

–        Så længe de overholder en række normer og regler skal man have muligheden for at blive inkluderet i NATOs fællesskab – og derved få de fordele der er ved at være medlem af et solidarisk fællesskab der støtter hinanden.

Den kan altså være med til at forklare hvorfor nogle af de lande er blevet inkluderet

Hvem vinder NBA finalen

Basketball i USA Nyheder No Comments

Artiklen udvikler en begrebsliggørelse af regimer som tjener til at omskrive national adfærd og dermed forme internationale interaktioner

–        Her er begrebsliggørelsen af ’regime’ udviklet ud fra den klassiske karakteristika af international politik, nemlig relationer mellem suveræne enheder, som fokuserer på selvbeskyttelse, uafhængighed til andre og

–        ”In the view, states are autonomous sovereign entites that “develop their own startegies, chart their own courses, make their own decision”” (side 300)

 

–        Så længe international statsadfærd skyldes ubegrænset og uafhængig beslutningstagning, er der ingen international regime.

–        Et regime eksisterer, når samspillet mellem parterne ikke er ubegrænset eller ikke er baseret på selvstændig/uafhængig beslutningstagning.

–        Nationale samfund er dem der oftest er ’regimes’

–        ”International regimes exist when patterned state behavior results from joint rather than independet decision making” (side 301)

 

International politik er typisk karakteriseret ved selvstændig selvinteresseret beslutningstagning, og stater har ofte ingen grund til at undgå denne individualistiske adfærd. Når hver stat opnår sit mest foretrukne resultat ved selv at træffe uafhængige beslutninger, så er der ikke behov for et regime. (figur 1)
–                         

–        Aktør A foretrækker A1 uanset om Aktør B foretrækker B1 eller B2

–        Aktør B foretrækker B1 uanset hvad Aktør A foretrækker

→ A1,B1 er et ligevægts outcome = begge aktører er tilfredse

–        Begge aktører vælger ud fra hvad der er mest optimalt for dem selv, og der er ingen konflikt  der er ikke et behov for et regime

 

Der er heller ikke behov for et regime, når begge aktører deler det mest foretrukne outcome. (figur 2)
–                         

–        Aktør A foretrækker A1, men kun hvis B vælger B1, og B foretrækker kun B1, hvis A vælger A1
→ A1 og B1 er ligevægts outcomet, begge er tilfredse

–        Der er dog også en anden mulighed for ligevægt i dette tilfælde, hvis man som aktør ønsker at gå efter minimum outcomet

–        Aktør A vil vælge A2, og aktør B vil vælge B2, for derigennem at sikre, at de vil undgå the værste outcome

–        Men hvis begge aktører er bevidste om deres præferencer, så vi vil vælge første situation

–        Igen, her er der ikke behov for et regime, da begge er enige i det mest foretrukne outcome

 

En situation hvor den ene aktør forurettes
–                         

–        Ligevægts outcomet er her til aktør A’s mest foretrukne outcome og kun til aktør B’s tredje mest foretrukne outcome

 

 

Når en uafhængig beslutningstagning fører til et ligevægts outcome som er ’Pareto deficient’, hvilket er et outcome hvor begge aktører ønskede et outcome til at være ligevægt  prisoners dilemma
–                         

–        Begge aktører foretrækker A1,B1 fremfor A2,B2, men det foretrukne A1,B1 outcome er ikke muligt, for så skulle begge undgå deres dominerende strategi

 

Regimer kan også tilvejebringe løsninger i situationer med dilemma af fælles ’aversions’ (utilbøjelighed). Hvor aktørerne er fanget i et dilemma hvor begge gerne vil undgå det specifikke outcome
–                         

–        Ingen af aktørerne har en dominerende strategi, og ingen foretrækker et specifikt outcome – der er to outcomes som begge vil være tilfredse med, og der er to outcomes som begge vil undgå

–        Men det kræver koordination, således de ikke ender op i et outcome, hvor begge ikke ønsker

 

Men der er også situationer hvor begge er enige om det mindst ønsket outcome, men hvor der er uenighed om det mest ønsket outcome
–                         

–        Der er her to ligevægts situationer: A1,B2 og A2,B1

–        Aktør A foretrækker A1,B2

–        Aktør B foretrækker A2,B1

–        Her kan koordination ske via to måder, hvilket sker ved hjælp af et regime

–        En ”fairness doctrine” skulle gerne sikre, at alle aktører fik deres mest foretrukne ligevægt halvdelen af tiden

 

På forelæsningen nævnes der også n oget med gentagne spil (tit for tat), og om hvordan samarbejde er muligt ift. at opnå ligevægt ved et ukendt antal gentagne spil.

Hele den del med spilteori hører ind under Rational Institutionalisme, hvor der er fokus på selvmaksimering

–        Her kan internationale organisationer og regimer fordre samarbejde ved gentagne interaktioner

Men indenfor sociologisk institutionalisme menes der, at samarbejde kan være en norm

–        De fokuserer på overtagelse fremfor individuel maksimering

Sådan lærer en hvid mand at dunke

Basket i EU Dansk basket Guides Nyheder No Comments

Andet at fremhæve fra teksten

Man kan bruge spil-teori til at analysere hvordan domstolen vil reagere. Figurer illustrere hvordan ’spillet’ vil blive udført. Eksempel med US Supreme Court system. (s. 305 (nederst) – 307 (øverst))

 

Retninger

Forfatteren påpeger at tidligere specialister inden for juridisk politik har funderet deres teori på rational choice institutionalisme (se fodnote 3)

Denne teori er også inden for rational choice institutionalisme

F11: Why do states create international institutions? + Establishing international security cooperation (Mette)

Keohane, R.O. (2011): ”After hegemony: Cooperation and discord in the world political economy”

Har sit hovedargument fra Institutionalismen og dens tradition

–        Argumenterer for at samarbejde under nogle forhold kan udvikle sig på grundlag af komplementære interesser, og at institutioner påvirker de samarbejdsmønstre som opstår

–        Keohane har en bred forståelse af institutioner

 

Realisme, institutionalisme og samarbejde

–        Realister:

–        Alliancesamarbejde kan forklares som et resultat af ’balance of power’

–        Hvis international politik var ’a state of war’ da ville industrialiserede mønstre af samarbejde for et fælles formål ikke eksistere, bortset fra store kampe om magt

–        ’State of war’: ”a competition of units in the kind af state of nature that knows no restraints other than those which the changing necessities of the game and the shallow conveniences of the players impose” (side 292)

→ fordampningen af magt burde have undergravet evnen for nogen til at skabe orden

–        Det eneste tidspunkt det giver mening at opretholde og skabe institutioner ude fra et rationalet institutionalistisk synspunkt er når dens fordele overgår dens bekostninger. Det vil altså betyde at oprettelsen af institutioner er på baggrund af at komme det kollektive handlingsproblem i møde.

–        Maksimerende ift. egen velfærd

–        Institutionalister:

–        Samarbejde er essentielt i en verden med økonomiske interdependens

–        Argumenterer for, at fælles økonomiske interesser skaber efterspørgsel på internationale institutioner og regler

–        Tolker de liberale internationale aftaler for handel, international økonomi som en respons af behovet for policy-samarbejde grundet interdependens

→ det stigende behov for samarbejde, som er skabt af interdependens, bør lede til mere samarbejde

New Institutional Economics

–        Definition af ’international regimes’ (internationale institutioner): (side 293)

–        Indebærer regler, normer, principper og beslutningsprocesser

–        Hvad de internationale institutioner kan bidrage med:

–        Hjælper med at organisere forhold som er gensidige fordelagtige

–        Ændrer omkostningerne ved transaktion

–        Transaktionsomkostninger er:

–        Undersøgelse/forskning

–        Forhandlinger

–        Håndhævelse og kontrol (f.eks. retssager og sanktioner)

–        Prisoners Dilemma

–        Internationale institutioner mindsker transaktionsomkostningerne, og derved får vi lettere internationale aftale

–        Problem ved asymmetrisk information

–        Ikke alle har nødvendigvis fuld information – nogle har måske mere end andre

–        Er der en viden om, at nogle har mere viden end andre, så kan det udnyttes ved manipulation i forbindelse med at få en aftale på plads  underminerer samarbejde

–        Institutioner kan også inddrage internationale organisationer, som kan komme med yderligere viden

–        Ved at opgradere det generelle informationsniveau, opnås en mindsket usikkerhed

–        Moral Hazard

–        Når en aktør ubemærket ændre adfærd

–        F.eks. ved forsikring

–        Hvis man ved, at man er forsikret, så øger det risikoen

–        Som medlem af en institution opfører man sig måske anderledes

–        Nogle aktører er måske uansvarlige

–        ’Self-selection’: i nogle aktiviteter har nogle stater, f.eks. små stater, ikke meget at bidrage med, men de har et stort ønske om at deltage grundet nogle gevinster. Derfor kræver det nogle store stater, som vil tage omkostningerne ved aktiviteten

–        Er et aspekt i forbindelse med ’public goods’ og free-riding

→  internationale institutioner kan fremme samarbejde ved at reducere usikkerhed

→ er nyttige for stater og regeringer

Begrænset rationalitet og redefinition af ’self-interest’

–        Beslutningstagere er i praksis underlagt begrænsninger på deres egen kognitive evner, helt bortset fra de usikkerheder, der er forbundet med deres omgivelser

–        De teorier der indeholder begrænsninger af aktører kapacitet i informationsprocessen, kaldes ’theories of bounded rationality’ (Herbert Simon)

–        En teori der stiller sig i modsætning til neoklassiske teorier

 

–        Man har ikke evne til at anvende al den information som måske er muligt

–        Herbert Simon

–        ”people ’satisfice ’ rather than maximize. That is, they economize on information by searching only until they find a course of action that falls above a satisfactory level -theor ’aspiration level’” (side 302)

–        Og det samme gør organisationer

Basketball i Belgien

Basket i EU No Comments

Juridisk integration (legal integration)

Et præjudicielt spørgsmål (preliminary ruling) er smart, da den er bindende for alle domstolene i EU og derfor skaber en sammenhængende indførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne.

→  Bliver brugt som instrument til indførelse af EU-lovgivning.

 

ECJ har via præjudicielle spørgsmål oprettet de vigtigste principper i EU’s juridiske system – principperne om: direct effect og supremacy of EU law.

Supremacy of EU law

–        EU-lov er over den nationale lovgivning og har forrang, hvis national lovgivning er i konflikt

–        Sikrer at det er den samme indførelse af EU-lovgivningen i medlemsstater, hvilket sikrer legitimitet

 

Direct effects

–        EU-lovgivning skaber fælles rettigheder for individer

–        Grundlagt via udførelse i praksis

–        Regulativer (regulations): vertikal (privat vs. stat) og horisontal (privat vs. privat)

–        Direktiver (directives): kun vertikal

 

To spørgsmål står tilbage:

  1. Hvorfor er antallet af præjudicielle spørgsmål steget over tid?
  2. Hvorfor henviser nogle nationale domstole flere sager til ECJ end andre?

 

= først og fremmest er der kommet flere EU-traktater og regler over tid, hvorfor der relativt også kommer flere præjudicielle spørgsmål.

Men en større forklaringskraft kan findes i integrationsteorien om neofunktionalisme (supranationalt perspektiv) – der opstår et funktionelt og kultiveret spill over (se Finkes forvirrende slide 38)

 

ECJ rolle som aktør: mellemstatsligt (intergovernmental) vs overnationalt (supranational) perspektiv

Mellemstatsligt: nationale regeringen har tilladt ECJ og nationale domstole at promovere juridisk integration i EU, fordi det har været i de nationale regeringers politiske og økonomiske interesse. Hvis ECJ eller nationale domstole handler mod en regeringens interesse, vil regeringen blot ignorere dette. Domstole er strategiske aktører, men de begrænses af regeringens mulighed for at true domstolen. Trusler kunne være traktatsændringer eller ny lovgivning (Hix & Høyland, 2011: 97)

 

Overstatsligt: ECJ er en magtfuld, politiske aktør der kan bruge sin diskretion som middel til at fremme egeninteresser, ved at imødekomme nationale domstoles interesser og private interesse imod medlemsstaternes interesser. Skal altså ses som mere uafhængig med egen agenda (Hix & Høyland, 2011: 98)

 

Dyevre (2010)

Teksten kort (hvad handler den i grove træk om? Hvorfor er det spændende/relevant?)

Teorien om juridisk, politisk adfærd har tidligere være negligeret udenfor USA, men ikke længere. Geografisk konvergens bringer også teoretisk konvergens. Forening af holdningsmæssige og institutionalistiske tilgange til en teori om juridisk adfærd (Dyevre, 2010: 297)

 

= Dvs. den handler grundlæggende om dommeres adfærd, der er begrænset af andre aktører. De kan altså ikke handle ’frit’ uden at der kommer en modreaktion fra andre politiske aktører. Fokus på europæisk politik.

 

Teoretisk aspekt/tilføjelse

Juridisk beslutningstagning opdeles i følgende tilgange: (Dyevre, 2010: 300)

1)     Holdningsmæssige model

2)     Institutionalistisk model

  1. Institutionel intern
  2. Institutionel ekstern

 

Holdningsmæssig model (Dyevre, 2010: 300-302)

–        Dommere afgør sager ift. deres politiske holdning. Dvs. de er ikke uafhængige af deres politiske præferencer. (Empirisk eksempel, s. 301 nederst)

–        En ændring i det juridiske personale kan give ændringer i juridiske politikker

–        Svært at teste empirisk (F10: slide 8)

 

Institutionalistiske modeller:

Overordnet for begge: dommere er policy-seekers. Men mod dette mål bliver de ofte begrænset af deres institutionelle omgivelser

  • Intern: (s. 302-303)

○       Central påstand: dommere flytter sig fra deres ideologiske ideal hen til flertalsbeslutningen før beslutningen træffes.

○       Dommerne begrænser altså hinanden ved at flertallet bestemmer.

○       Dommerne ønsker ligeledes at være med i den ’vindende’ beslutning, da det giver et højere pay-off.

  • Ekstern: (s. 304-305)

○       Dommere arbejder ikke i et vakuum, men er begrænset/påvirket af andre aktørers reaktioner: Produktet af den juridiske beslutningsproces er en funktion af interaktionen mellem domstolen og dens politiske og institutionelle omgivelser (s. 304)

○       Lovgivningsmagterne og regeringer kan begrænse dommerne ved, at

■       Undgå lovgivningen (manglende overholdelse)

■       Ændre loven (underkende)

○       Dommere er begrænset af den offentlige mening

Kvinde basket er populært

Basketball i USA No Comments

Docket control = domstolen kan nægte at høre en sag, som domstolen mener skal løses af national domstol (Hix & Høyland: 81)

 

Konstitutionel rigiditet (constitutional rigidity) = konstitutionel striks/ufleksibel (dvs. holder sig til konstitutionen) (egen definition)

 

Overtrædelsesprocedure (Infringement procedure) = domstolen handler mod medlemsstater der er blevet ’anlagt’ sag imod. Sagsanlæggelsen udføres af kommissionen eller en anden medlemsstat (Hix & Høyland: 82) (dog ret løst oversat/forstået)

 

Letigant (eng.) = Aktøren involveret i en retssag

 

Juridisk vurdering (judical review) = når den konstitutionelle domstol evaluerer lovens overensstemmelse med traktaterne (F10: 29)

 

Hvad er de(n) central(e) påstand(e) + argumenter

Dommere er ikke neutrale aktører – de har deres egne præferencer, og konstitutionen og lovgivningen er ikke tilstrækkelig til at begrænse dommerne i at handle efter deres præferencer. Ligeledes er dommere med tiden blevet mere involveret i at skulle vælge mellem forskellige politiske positioner (Hix & Høyland: 75)

→ Paradox: 1) konstitutionen er nødvendige for borgere til at håndhæve aftaler 2) konstitutionen gør det muligt for dommere at spille en rolle i lovgivningen, og ikke bare anvende loven. Løsningen på dette kunne være at lave love der begrænser dommernes magt, men det viser også mistro til domstolen (Hix & Høyland: 78)

 

Overholdelse af EU-lovgivning

Når det kommer til medlemsstater og manglende overholdelse af EU-lovgivning kan der være forskellige forklaringer på, hvorfor lovgivningen ikke bliver overholdt:

–        Good-faith: medlemsstater vil gerne overholde loven, men det kan de ikke pga. fx manglende politisk kapacitet eller administrativ kapacitet, fx svage institutioner.

–        Bad-faith: medlemsstaterne ville ikke overholde loven, fx hvis staten ikke stemte for loven oprindeligt og derfor er imod loven.

–        Skiftende regering: fx den nye regering er ikke glad for den nye lov og vil derfor ikke implementere den

 

Konsekvenser for domstolen, hvis medlemsstater ikke overholder EU-lovgivning

Fra et strategisk perspektiv vil domstolens institutionelle magt svækkes hvis:

–        Aktøren (der ikke overholder EU-lovgivningen) ikke betaler bøden eller ændrer sin adfærd (ensidig undtagelse/unilateral evasion)

–        Aktøren (-II-) finder støtte fra andre medlemsstater til at ændre sekundær eller primær lovgivning (lovgivende underkendelse/legislative overrule)

–        Lovgivningen er meget upopulær i offentligheden (legitimitets bagslag/legitimacy backlash)

 

= med udgangspunkt i ovenstående konsekvenser evaluerer domstolen chancerne for at få noget ud af at sanktionere et medlemsland der ikke overholder EU-lovgivning (automatisk begrænsning/autolimitation)

→ men domstolens institutionelle legitimitet svækkes hvis autolimitation er indlysende hos andre aktører, dvs. at legitimiteten svækkes hvis domstolen vælger ikke at sanktionere grundet strategiske princip om ikke selv at blive upopulær.

 

Hvordan EU-lovgiving implementeres i medlemsstaterne

Juridisk vurdering (lovens overensstemmelse med traktaterne).

Denne vurdering kan være:

–        Konkret: en national domstol anmoder ECJ i en specifik sag om at afgøre et fortolkningsspørgsmål, der vedrører traktater eller EU-ret.

–        I EU er dette et præjudicielt spørgsmål (preliminary ruling), og er efter afgørelsen bindende for alle domstole i EU.

–        Abstrakt: regeringer og parlamenter kræver en evaluering af en lovs overensstemmelse med konstitutionen

–        Herefter er proceduren i EU annulleringssøgsmål (actions for annulement) og søgsmål for manglende handling (actions for failure to act) (Empiriske eksempler F10: 30)

Første indlæg om dansk basketball

Dansk basket Nyheder No Comments

Hix & Høyland, kap. 4 (og forelæsning)

Teksten kort (hvad handler den i grove træk om? Hvorfor er det spændende/relevant?)

Juridisk politik i EU. Introducerer kapitlet ved at pointere, at traktater, lovgivning, etc. er ukomplette kontrakter – de bliver først komplette når de bliver håndhævet af en domstol. Domstolene kan bruge deres juridiske diskretion til at forme policy outcomet, hvilket kan være et outcome væk fra den oprindelige intention. (Hix & Høyland, 2011: 75)

Juridisk politik = kampen mellem beslutningstagernes intention med en policy og domstolenes diskretion. (ibid)

 

Information

Formål: skal sikre, at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes på samme måde i alle EU-lande, og at lande og EU-institutioner overholder reglerne (fra EU’s hjemmeside)

 

Består af:

–        28 dommere:

–        Nominerede af medlemsstater og valg af Europæiske Råd

–        Valgt for 6 år ad gangen med udskift af halvdelen hvert 3. år

–        11 generaladvokater

–        6 permanente fra de 6 største medlemslande

–        5 roterende

–        Præsident: valg af og i blandt dommerne

–        Fire typer af kamre: hele domstolen, grand chamber (11 dommere), kammer m. 3 dommere, kammer m. 5 dommere (Hix & Høyland: 80-81):

–        Det er ikke længere hele domstolen der møder op i retten. Efter Nice traktaten er det i højere grad grand chamber (10-15%), kammer m. 3 dommere (35%) og kammer med 5. dommere (50%).

 

Niveauer af love i EU

Primær:

–        EU’s konstitution dannet af tre traktater: Treaty of European Union, Treaty of the Functioning of the European Union og Lisabon traktaten

Sekundær:

–        EU-lovgivning implementerer traktaterne. 3 typer: direktiver, regulering, beslutning.

Tertiær:

–        Implementering af EU-lovgivning. Delegated acts: er mere politiske; Implementing acts: er mere teknisk.

 

ECJ (Europæisk domstol) har en bestem rolle ift. love i EU:

–        Domstolen er en konstitutionel domstol

–        EU’s konstitutioner er traktaterne, dvs. den primære lov

–        Domstolen evaluerer sekundær og tertiær lov (med traktaterne for øje)

–        Kontrol: Sørger for at EU-institutioner og nationale regeringer overholder deres forpligtigelser inden for traktaterne.

 

Overtrædelsesprocedure (infringement procedure):

 

 

Definitioner:

Domstolens diskretion (court discretion) = når en domstol tager en beslutning/dømmer uden nogen forudgående juridiske retningslinjer. Dvs. at domstolen handler ud fra egen vurdering af en sag. Diskretionen kan derfor være et middel for domstolen til at trække en beslutning i egen politisk retning (egen definition)