– Fokus på samarbejdet ift. NATO
– Hvordan fungerer NATO, og hvordan ser det muligvis ud i fremtiden?
International regimes vs. International organisation
– International regime:
– Er problemspecifik – normer og regler
– Regulerer staters adfærd, men handler ikke selv
– International organisation:
– Målrettet og har et bestemt formål
– Handlen selv
Rationel institutionalisme vs. sociologisk/konstruktivistisk institutionalisme
– NATO fra et rationalistisk perspektiv
– NATO hjælper staters koordinering og samarbejde
– Lande vil søge at indgå i alliance med NATO, for man har en interesse i at undgå de konsekvenser det kan have ved ikke at gå med
– Har et meget materiel syn på NATO
– NATO fra et sociologisk institutionalistisk perspektiv
– NATO som en international institution, der søger at udbrede samme liberale værdier, som medlemsstaterne. NATO er derfor attraktiv for staterne, fordi institutionen repræsenterer samme normer, regler og værdier, som medlemsstaterne står for
– Har et ikke-materialistisk syn på NATO
→ begge mener, at NATO er en institution der giver sikkerhed til dets medlemslande, stabilisere deres samarbejde og adfærd
Bruger de institutionelle teorier til at se hvordan afslutningen af Den Kolde Krig har medført forandringer i NATO
1. Persistence (vedholdenhed)
Rational Institutionalisms perspektiv
– NATO var fortsat vigtigt efter Den Kolde Krig, idet omkostningerne ved at beholde NATO som institution var billigere end skulle etablere og skabe en ny institution
– Wallander påpeger dog, at NATO kun eksisterede grundet det havde tilbudt nye fordele til dets medlemslands
– Gamle fordele: havde en fælles forståelse og fælles beskyttelse imod USSR
– Nye fordele: dele stadig beskyttelse (Artikel 5 – Collective Defence), men nu også gennemsigtighed, integration og forhandling medlemslandene imellem
Sociological Institutionalisms perspektiv
– NATO eksisterer fortsat da institutionen fortsat ønsker at dele og udbrede i liberale normer, værdier og interesser, og specielt fordi liberale normer og værdier blev ”bekræftet” som de bedste, ved at vinde over de modsatte værdier er USSR
- Flexibilisation (fleksibilisering)
– Her menes der i hvilket omfang medlemslande har variere deres deltagelse og commitment til den internationale institution
Rational Institutionalisms perspektiv
– Den højere grad af fleksibilitet, som der er kommet, er et svar på det ændrede sikkerhedsmiljø efter Den Kolde Krig og NATO’s sikkerhedsinteresser
– Der er kommet åbne og fleksible arrangementer med ikke-medlemslande, hvilket har gjorte, at man har fået større kendskab til deres præferencer, problemer og øget troværdighed, hvilket har været en fordel for NATO’s sikkerhedshensyn, da disse stater er relevante, og at der nu også er nogle fælles interesser
– NATO’s institutionelle aktiviteter har hjulpet alliancer med at opnå en vellykket overgang efter Den Kolde Krig
– Forklarer at NATO’s vedholdenhed og fleksibilitet komplementerer hinanden godt
Sociological Institutionalisms perspektiv
– Imødegå forskelle mellem mere globalt og regionalt orienteret lande
– Fleksibiliteten afspejler ændringer i medlemslande identiteter og værdier i forhold til NATO’s egen identitet og egne normer og regler
– Eksempelvis ift. en international socialisering af postkommunistiske lande af de vestlige normer og værdier som NATO repræsenterer
– Lande som er rykket tættere på NATO, er måske også blevet mere demokratiske
– Men fleksibilitet kan også have en negativ effekt, idet det giver rum til landes egne præferencer og kapaciteter
- Interventions (interventioner)
– Siden Den Kolde Krig har NATO faktisk ikke kun forhindret krig, men også bekæmpet nogle krige
Rational Institutionalisms perspektiv
– Behovet for at samarbejde for at bekæmpe en fælles trussel, og hvis der er flere fordele ved alliance set ift. at intervenere uafhængigt, dette kan blandt andet forklare NATO’s andel i interventioner efter Den Kolde Krig
– MEN; hverken Bosnien, Kosovo eller Libyen udgjorde en alvorlig fælles trussel, men NATO greb alligevel ind
Sociological Institutionalisms perspektiv
– En intervention kan forklares ud fra, at NATOs opfattelse kan være, at deres fælles værdier og regler står på spil
– De intervenerer således i f.eks. Bosnien-Hercegovina, fordi de liberale-demokratiske normer blev overtrådt, og de dermed var i fare
-
Enlargement (udvidelse)
– NATO har udvidet sit antal af medlemslande fra 16 til 28 i løbet af tre runder, hvoraf den seneste fandt sted i 2009
Rational Institutionalisms perspektiv
– Udvidelse er et spørgsmål om cost-benefit: Nye medlemslande skal bidrage med fordele à Det handler om militær og økonomiske kapabiliteter à Men dette var ikke tilfældet med de nye medlemslande efter Den Kolde Krig da de militært var langt bagefter andre NATO-lande à Set fra et rationelt perspektiv, ville NATO have høstet flere fordele uden en udvidelse fremfor at have øget antallet af medlemmer (færre at beskytte med flere ressourcer)
Sociological Institutionalisms perspektiv
– Så længe de overholder en række normer og regler skal man have muligheden for at blive inkluderet i NATOs fællesskab – og derved få de fordele der er ved at være medlem af et solidarisk fællesskab der støtter hinanden.
Den kan altså være med til at forklare hvorfor nogle af de lande er blevet inkluderet
