Find rav sammen med børnene ved stranden

At finde rav kan være en perfekt måde at lokke børn og andre personer i husstanden væk fra elektronikken, der ellers kan virke som en magnet på nogen. Her er I sammen om at finde noget, og det kan hurtigt blive en herlig leg for alle parter, når begejstringen over fund opleves.

At tage på ravjagt er som navnet indebærer at lede efter rav på stranden eller i vandet. Ravjagten foregår langs kysten ved havet, da det er på stranden og i vandet, der er størst mulighed for at finde rav. Det skyldes, at ravstykkerne flyder med vandet. Rav er nemlig harpiks som gennem 30-50 millioner af år har ligget i havet og med tiden er blevet til det vi i dag kender som rav.

Rav og ravsmykker er siden oldtiden blevet brugt som betalingsmiddel og har altså siden haft en væsentlig værdi og i 2016/2017 havde rav en pris på omkring 100 Kr. pr. g.

Hvis du har mod på ravjagt om natten kan du bruge en ravlygte som gør at ravet vil lyse i en gul farve og derfor meget lettere at se end om dagen.